175 / 202
166
tilfæ ld e, som h erefter ku n d e in d træ ffe . — 3 ) Herefter
m a a ingen p r o fe sso r eller designa tu s i n oget facu ltet
b esk ik k es uden den, som ved o ffe n tlig p røve er be
k end t fo r udb red t og g rundet in d sig t i sam m e facu l-
tets v id en sk ab er. — 4 ) Ingen m a a udnæ vnes til pro
fe sso r eller b live d esigna tu s i m ere end et facultet.
---------------- « (D e t fem te p u n k t, som er det sidste, handler
alene om det filo s o fisk e fa c u lte t).
U n iversitetets 3 0 0 aars fe st 17 79 b lev ikk e fejret
i fred og fo rd rageligh ed in d en fo r m ed ic in sk facultet,
tve rtim od , der udv ik lede sig en v o ld som k am p , som
gav sig ud slag i ind læ g , der fy ld e r ik k e m ind re end
75 fo r største delen tæ t besk revn e fo lio sid er !172) A n
ledn ingen var, at dr. m ed .
John Gordon,
der ønskede
at b live ph y sicu s p aa St. Croix, den 16. april 1779
send te en paa dan sk a ffa tte t sk rivelse til cancelliet,
hvo ri han søgte om at faa lov til at underk aste sig et
priva t co lloq v ium ved fa cu ltetet.
John Gordon,
h vis fader v a r læ ge i V e stind ien , var
fø d t paa St. Christopher 6 ’ ju n i 17 5 0 , h avde studeret
m ed icin i Ed in b u rgh og G lasgow og v a r blevet dr. med.
sid stnæ vn te sted 8 ’ ju n i 17 7 5 . H an studerede to aar i
K øbenh avn p a a fø d se lsstiftelsen , og han om tales
n avn lig a f
Saxtorph
og
Tode
som en m eg et dygtig
m an d . I 1779 v a r
Kratzenstein
rector og
Rottbøll
de-
canu s, og
Gordon
h en vend te sig saa til
Kratzenstein
om at m aa tte underk aste sig et p riva t colloqv ium ,
m en
Kratzenstein
svarede, at der v a r en særlig be
stem m e lse fo r V e stin d ien , h vo refter exam en skulde
være o ffen tlig . H an h u skede ikk e o rd lyd en , m en den
m aa tte
Jensenius
h ave in d fø rt i p ro tok o llen .
Gordon
gik saa til
Jensenius,
der kund e m in d es noget om re
skrip tet, m en va r fo r syg til at find e det fr em .
Gordon