71 / 202
6 4
givet: »at aarsagen til
Bruuns
urolighed i hovedet
bl. a. var, at han havde faaet ph iltrum ind af et løst
fruentimmer he r i byen og forlangte derfor som den
svage persons medicus, a t denne sag m aatte blive nøje
undersøgt, om man maaske kunde ud fritte af fruen
timmeret, om hun havde givet ham ph iltrum ind og
hvad slags ph iltrum , nemlig for at kunne ind rette me
dicinen derefter. — Da rector havde faaet beretningen
fra
Goiske,
sendte han strax bud til po litiad ju tan t
Prosch,
som han gav 3 rd. for at gaa ned og examinere
fruentimmeret, som tjen te hos en tobakskræmmer i
Silkegade, men
Prosch
kunde med al sin umage, som
han hø jt og dyrt forsikrede at have anvendt, ikke faa
anden bekendelse af hende, end at hun havde været
paa skibet med mr.
Bruun
herover til Sjælland, havde
spist, d rukket og snakket med ham paa skibet som
med de andre rejsende, og at han siden hendes an
komst he r til byen h a r besøgt hende 2 gange. Den ene
gang drak han te med hende, og da var hendes hus
bond tilstede, saa og hørte, hvad der passerede. Sam
me gang skal
Bruun
have ladet sig forlyde med, at han
vilde give sig i krigen, hvilket hun fraraadede ham og
raadede ham til at blive ved sin bog. Den anden gang
han var hos hende, drejede sam talen sig alene om,
at han vilde give sig til krigen, og derfor bad han hen
de recommandere ham til en officer, som kunde an
tage ham og tage sig noget af ham, hvorfor hun, da
hun mærkede, at han endelig vilde til krigen, bad ham
gaa op til en lø jtn an t B., som for hendes skyld nok
vilde tage sig af ham, hvorfor han tog afsked fra hen
de, og siden forsikrer hun ikke at have set ham. —
Rector siger saa, at heraf fremgaar, at der sikkert en
ko rt tid h a r været fortroligere omgang mellem
Bruun