77 / 202
70
ogsaa med største føje kunde tilstaas visse studiosis
medicinæ et chirurgiæ, som af den aaret 1714 allern.
anordnede commission eragtes bekvem og udi deres
andre studiis var saa vidt avancerede, at de kunde
vorde inden føje tid til deres fædrelands ny tte promo
verede eller employerede. Da dette vil give anledning
til, at disse riger og lande efterhaanden af deres egne
indfødte vorder forsynede med habile accoucheurs til
mange menneskers conservation, saa tvivler ingenlun
de paa at jo dette m it allerund. velmente p ro jek t med
min allern. souverains sædvanlige højstpriselige lands
faderlige omhu udi høj kgl. naade vorder anset og
attenderet, da det ikke skal mangle paa min side at
vigilere for medicinens opkomst til m it kære fædre
lands gavn og tillige med største sinds fornøjelse udi
min begyndte alderdom vise i gerningen den zéle, nid
kærhed og underdanighed, med hvilken jeg til mit
sidste aandedræ t le v e r ----------------
Dette forslag blev 3’ september 1760 sendt til col-
legium medicum, som svarede 25’ september s. a., at
forslaget ej alene er ny ttig t men endogsaa nødvendigt.
»Accoucheur-videnskaben er næsten den eneste b ran
che af det medicinske og chirurgiske studie, som her
imellem os ej practice kan læres, men maa hidindtil
bestandig søges og acqvireres hos fremmede nationer
desaarsag meget faa af landets egne børn beflitte sig
derpaa, og et meget lidet antal bringer det saa vidt,
at de med deres videnskab deri kan tjene publico. Vi
h a r ha ft periodos, da denne hovedstad selv ej h a r væ
ret noksom forsynet med saadanne personer, og den
samme mangel kan endnu let indfinde sig, ej at tale
om, at næppe i begge rigerne 2 å 3 findes, der kan an
ses for ret erfarne accoucheurs. Denne mangel hos