82 / 202
73
meget underordnet rolle. 1752 blev han chirurg ved
fattigvæsenet, 1755 ved Opfostringshuset, 1758 blev
han professor ved kunstacadem iet og 25’ maj 1759
medlem af jordemodercommissionen og stadsaccou
cheur. Den 29’ december 1759 blev han doctor medi-
cinæ ved en disputats, som senere gjorde hans navn
berømt. De aktstykker, som omhandler hans ansøg
ning om at blive professor ved universitetet h a r for
største delen i sin helhed tidligere været offentliggjor
te af
Emm erik Ingerslev,™)
men de hører i saa høj
grad med til facultetets historie og karak teriserer fa-
cultetet paa saa mange punkter, at jeg maa gengive
dem her. Det fremgaar af aktstykkerne ikke blot, at
Berger
h a r forhandlet med
Holstein
om sagen i for
vejen, men ogsaa, at han senere ha r ha ft mundtlige
forhandlinger med ham, formodentlig h a r en saadan
forhandling ogsaa givet anledning til, at det først ud
færdigede kgl. reskrip t kasseredes.
Bergers
ansøgning
fremkommer som en skrivelse til
Holstein:66)
»I underdan. følge af D. Exe. befaling h a r jeg den
ære at forestille, at den i det kgl. Frederiks hospital
for svangre fruentimmer værende indretning kunde
foruden den hidindtil bekendte men tillige meget ud
strakte nytte, endnu have en meget større, hvilken
bestaar deri, at den kunde tjene dem som skulde og
vilde bruges in arte obstetricia til en p rak tisk skole,
uden hvilken de ikke kan gøre uden en meget lang
som og tillige maadelig fremgang i denne videnskab.
Mit underdanigste forslag er derfor, at denne kgl. stif
telse maatte ved en allern. kgl. befaling blive skænket
til det medicinske facultet her ved universitetet for
at tjene til en p rak tisk skole in obstetriciis, og at der
efter andre berømte academiers exempel maatte sæt-