72 / 202
65
og kvindemennesket end der burde være, men det føl
ger ikke deraf, at han h a r faaet ph iltrum af hende,
som hun aldeles nægter forsikrende a t hun ikke en
gang ved, hvad ph iltrum eller elskovsdrik er. »Jeg
mener, at dersom det stakkels menneske h a r været
noget forhippet paa at blive soldat og meget forlibt i
fruentimmeret, saa h a r disse to ting kunnet være
slemt ph iltrum nok og gøre ham urolig i hovedet.«
Han henstiller derpaa, om der kan skaffes ham nogen
hjælp af et eller andet stipendium til medikamenter,
og udtaler ønske om, at consistorium engang vil fast
sætte bestemte regler for, hvorledes man skal for
holde sig med sindssyge studenter.
Endnu en lille sag skal jeg omtale: Da
Lodberg
Friis
var rector 1756, søgte facultetets bud
Svend
Holmbierg
om bolig paa universitetet.
Friis
sendte an
søgningen i cirkulation, idet han meddelte, a t
Holm
bierg
er facultetets og collegium medicums bud sam t
til samme ende ved anatom ikammeret og jordemoder-
commissionen. »Da det er vist, at hans nærværelse
ved academiet idelig behøves, og jeg ikke tvivler paa,
a t han jo vil opføre sig saaledes ved saadan given
tilladelse, at der ikke skulde blive noget paa hans op
førsel at paaanke, saa indstilles til de højstæ rede h rr.
collegers godtbefindende, om de mener, at hans be
gæring med jiogen føje kan accorderes. 19’ m arts 1756.
—
P. Holm
skriver: »Jeg finder
Svend Holmbiergs
be
gæring, a t auditorium jurid icum maa ham overlades
til beboelse meget urimelig og uanstændig, ligesom jeg
sagde ham mundtlig, da han var hos mig med den,
førend den kom i consistorio, a t den hverken burde
eller kunde finde sted. Stedet bør forderligst (som
for nogle aar per unanim ia resolveret) forsynes med
5