8 / 37
1 5 3 6
—
1 9 3 6
.
D et vi kalder Reformationen, er et uhyre Skred, et
Skred saa om fattende, a t Middelalderen blev bo rte deri,
og saa gennemgribende stort, a t vi i de sidste fire Aar-
hundreder ikke h a r oplevet noget, der kan sammenlignes
dermed. Bevidst eller ubevidst, direkte eller indirekte
— vi bygger dog alle paa R esu ltaterne af disse T ildra
gelser. Der v a r ikke e t Omraade af Samfundsliv og
Tænkemaade, som forblev uberø rt deraf. Vi kan tænke
paa, hvad vi vil — K irke og Skole, Samfund og H um a
n itet, Videnskab og Haandvæ rk, Synet paa L iv og Død
— a lt fik e t n y t Perspektiv.
Men i første Række blev Begivenhederne selvfølgelig
afgørende for K irkens Liv.
Den katolske K irke havde igennem 600 Aar stabili
seret sin V irksomhed i v o rt L and — da Reformationen
tog F a r t som en Folkebevægelse, fald t den i Løbet af
kun en halv Snes Aar. Aarsagerne til denne hurtige
K ap itu lation v a r forskellige. H vad der falder os m est i
Øjnene, n a a r vi læser Datidens H istorie, er de mange
aabenbare Misbrug, de politiske Intriger og andre altfor
6