REFORMATIONEN OG DEN DANSKE
KIRKESANG
Reformationen, der ellers ved sit Komme paa saa mange
Punkter satte skarpe Skel, medførte intet egentligt Brud
indenfor vor Gudstjenestes Musik. Naturligvis gav dog
Kravet om Menighedens Deltagelse i Salmesangen Stødet
til Indførelse af en Del nye Melodier; men derfor blev
dog langtfra alt det gamle fejet væk: i det væsentlige
beholdt man den romerske Gudstjenesteordning med dens
5
liturgisk-musikalske Hovedstykker:
1
)
K yrie eleison
(Bønnen: Herre forbarm dig over os).
2
)
Gloria
(Lovprisningen: Ære være Gud i det høje).
3
)
Credo
(Trosbekendelsen).
4
)
Sanctus
(Lovprisningen: Hellig, hellig, hellig er Her
ren Gud Sebaoth).
5
)
Agnus Dei
(Bønnen: O du Guds Lam).
Disse Led af den katolske Messe blev dog almindeligvis
erstattede med danske Salmer. Saaledes har vor klassiske
Salmebog fra Reformationsaarhundredet, (den som i
1569
blev udgivet af Hans Thomissøn, daværende Sognepræst
ved Frue Kirke i København) tre saakaldte Kyriesalmer,
én for hver af de store kirkelige Højtider.
»Kyrie, Gud Fader alsomhøjeste Trøst«, der bliver
sunget her i Aften, var bestemt for Tiden fra Pinse til
Jul og mellem Kyndelmisse og Paaske. Melodien er fra
Oldkirken og overtaget direkte fra den katolske Guds
tjeneste. Kyriesalmerne holdt sig i almindelig Brug her
i Landet til henimod Slutningen af det
18
de Aarhundrede.
12