15 / 37
D et v ar dog kun i København og Købstæderne, a t de
allerede paa d e tte ;Tidspunkt fo rsvandt; i L andsbykir
kerne, især i de Sogne, hvor K ingo’s Salmebog benyttedes,
h ar m an holdt fast ved dem til lang t op imod sidste^Aar-
hundredskifte, ja der lever endnu gamle Mennesker, der
husker dem fra Gudstjenesten.
Den romerske K irkes
Gloria
blev oftest e rsta tte t med
Salmen »Aleneste Gud i Himmerig«. Tonerne hertil er
en Slags Bearbejdelse af en Gloria-Melodi fra den katolske
Tid. ; Ligesom i Romerkirken
Gloria
bliver intoneret af
P ræ sten (d. v. s., a t P ræ sten synger Begyndelsen, medens
Menigheden fortsæ tter), saaledes blev ogsaa »Aleneste
Gud« indsunget af P ræ sten og videresunget af Menig
heden.
Som
Credo
sang m an L uthers Salme »Vi tro allesam
men paa een Gud«, som
Sandus
m est L u thers »Esajas
den P roph e t monne det saa gaa«, og som
Agnus Dei
»O du Guds Lam uskyldig« eller en anden lignende Salme.
D et m aa im idlertid her bemærkes, a t d et ikke v a r over
a lt m an ersta tted e den romerske Messes Hovedstykker
med danske Salmer. Bl. a. ses d e t a f et
Graduale,
som
Fyns Biskop Niels Jesperssøn udgav i 1573, (og som af
Kong Frederik d. 2. erklæredes som bindende for v o r
Gudstjeneste) a t m an her i L andet i Slutningen af det
16. Aarhundrede benyttede en sto r Del gam le katolske
Melodier med den oprindelige latinske Tekst. D et v a r
dog kun i Købstæderne og her især paa høje Helligdage,
man brug te L atin ved Gudstjenesten — ude i L and s
byerne sang m an som Regel a lt paa dansk.
Forøv rigt overtog m an ikke blot de fem nævnte Hoved
stykker fra den gamle K irke, ogsaa andre vigtige Led fra
dennes Gudstjeneste blev bevarede, saaledes
Halleluja
og
Sekvens. Halleluja
v a r et Sangstykke af festlig,
13