157 / 403
* 5 3
leden, nemlig til 74 Høveder eller knapt et Høveds Græs
ning pr. Td. Hartk., medens de andre Byer havde 2 å 3 Høve
der pr. Td. Gaardmændene holdt dog 120 Køer og 90 Heste.
Byen havde 90 Ildsteder, et større Antal end nogen af de
andre Byer i Sognet.
B e b o e l s e n begyndte snart at udvikle sig i Retning af
Ha a nd vær k e r - og A r b e j d e r b e b o e l s e . 1718 fandtes her
ca. 40 Husmandsfamilier; omkring 1800 var her ca. 100 Huse
uden Jord, og 1830 havde Byen 1045 Indb. Denne Bebyggelse
skyldtes den betydelige industrielle Virksomhed, som udfoldedes
af Fredens Mølle, Reberbanen, Limfabriken o. fl.; en Del af
Holmens Smede og Skibstømrere havde fundet mere landlige
og billigere Boliger herude end inde i Staden og kunde des
uden her drive lidt Bierhverv ved Havebrug.
Den første forstadsmæssige Bebyggelse har sikkert fundet
Sted i Ve s t e r g a d e (nu Skotlandsgade), som er Byens ældste
Forbindelsesaare, dels til Staden, dels til Fælleden og Kirke
vejen.
Ny Ve s t e r g ade (nu Islandsgade) udgik derefter som en
Sidevej fra denne over Mellem Bytoften. Her har allerede om
kring 1700 dannet sig et Huskvarter, hvor Holmens Haand-
værkere og Baadsmænd snart dannede en lille Sømandsby for
sig selv. Husene ligner endnu den Dag i Dag ganske en Gade
i en af de smaa Søflækker langs Kysten.
L i l l e V e s t e r g a d e og F i o l s t r æd e (nu Grønlandsgade
og Færøgade) er Sideskud herfra. De gør et særligt gammel
dags og krinkelkrog-
agtigt Indtryk med de
smaa Huse og Have
pladser bag tjærede
Plankeværker, over
hvilke et Træ eller to
dukker op.
Thi ngvej en, hv i s
ældste Del er en gam
mel Forbindelse mel
lem Gaardtofterne og
Fælleden, blev først
efter Thingstedets
Ny Vestergade (nil Islandsgade).