154 / 403
150
ophørte eller dog blevet sjældnere, og dermed faldt Magi
straten atter til Ro.
Dette Standpunkt kunde ikke i Længden opretholdes. I 1845
befaledes det da ogsaa ved kgl. Resolution, at der skulde an
sættes 2 Vægtere og anbringes tolv nye Lygter paa Amagerbro.
Angaaende Renovationskulerne hedder det i en gammel
Skrivelse, at de afgav et saadant Syn, at de Mennesker, der
ikke havde set dem, næppe kunde gøre sig noget Begreb derom.
De var i uophørlig Brug endnu i 1851, da Kommissionen til
de hygieiniske Forholds Forbedring henledte Opmærksomheden
paa dem. De blev derefter flyttede ud til Stranden.
Da Veterinærskolen i 50erne flyttedes til Frederiksberg, solg
tes en Del af dens Jord, Slavekirkegaarden blev nedlagt, og
det meste af Kvarteret nærmest ved Amagerbrogade samt de
fleste Møller erhvervedes efterhaanden af Etatsraad L. P. Holm
blad, der ved sin Død efterlod sig Byggegrunde her til over
3 Mill. Kr.s Værdi.
F o r l y s t e l s e s l i v e t begyndte samtidigt med Bebyggelsen
i Sundbyerne at opstaa paa »Broen«, der gav Tonen an som
et Centrum for den ny Forstad. Ude paa Sundbyernes Marker
var begyndt at opstaa Lejekaserner, der ensomt ragede op i
Luften med raa Gavle, som ventede paa Tilbyggelse. Vente
tiden var lang, men der kom endelig foretagsomme Mænd —
He rmann Ebe r t bør nævnes i første Række — som fik
Sporvognen herud (1894), °g med den kom der Liv i B y g
ge r i e t . Broen blev helt moderne, nye Sidegader anlagdes, og
hele prægtige Villabyer skød frem af Amagers frugibare Jord ;
en hel ny Tid rykkede ind næsten med Sporvognsfart.
Haand i Haand med hele denne Omdannelse af Sundbyerne
udviklede Forlystelseslivet sig, ikke blot paa Broen, men helt
ude paa Sidevejene, hvor R ø d e Kr o og St jer n e kr oen laa.
Det begyndte meget beskedent med, at S ø r e n N i e l s e n i
Midten af Soerne om Sommeren i en Have bag »Syven« ind
rettede en uhyre primitiv Variété. Kaféen var et almindeligt
lavt Bondehus af den Type, som var saa gængs paa de gamle
Broer, og Forestillingerne blev givne i den bagved liggende
Have, hvor »Scenen« var anbragt i et Hjørne og nærmest
lignede en stor Kasse, der var stillet ovenpaa et Lysthus med
Aabningen ud mod Publikum. Paa denne Dyrehavsbakke-Scene