149
ud til Skællet. Herude opstod da flere Smaabedrifter. I »Bonne
Esperance« drev en tysk Slagter, E i s emann , Slagteri, og
Traktørstedet »Syven« (Huset Nr. 7), som oprindeligt tilhørte
Veterinærskolen,; opstod. Ved Aaret.1800 fandtes her en Værts
husholder P au lus Bl ade l og en Bageri El o w i tz , noget senere
en Bager Ment z , saa Kvarteret synes at have været hoved
sagelig tysk. Beboerne. hørte delvis til den tyske Menighed
paa Christianshavn, thi Kongen maatte fritage dem for at be
tale, Bompenge, naar de skulde i Kirke. .
. Fra 1810 stammer
Landstedet
»Haa-
bet«, der laa, hvor
nu Svinget udgaar
fra Amagerbro. Her
til, hørte ,i sin Tid
et kendt Danselo
kale, senere boede
Distriktslægen her,
og endelig købte
Etátsraad L, P.Holm-
blad Stedet og ind
rettede det til Asyl
»Hiabet«,,. nedrevet 1913
for sine Arbejderes Børn,,
,
, Den tiltagende Beboelse rykkede efterhaanden længere ud,
udenfor Stadens Grænse, og der herskede et sandt ægyptisk
Mørke, naar man kom udenfor Porten. 1842 klagede Sogner
forstanderskabet i Taarnby til Magistraten over, at der hver
ken var Lygter eller Vægtere paa den Del af Byens Grund,
der strakte sig fra Amagerport til Sundbyerne, derimod fandtes
her adskillige Værtshuse, der søgtes af de laveste Befolknings
klasser fra Christianshavn og jævnlig gav Anledning til alvor-,
lige Excesser. Det var saaledes ikke helt farefrit at passere
denne Strækning. Sogneforstanderskabet henstillede derfor til
Københavns Politi at drage. Omsorg for de vejfarendes Sikker
hed paa denne Del af Stadens Grund, hvor Land og By mødtes.
Politidirektør Bræstrup fandt dog ikke, at de foreslaaede
Foranstaltninger var nødvendige. Tidligere var der vel paa
Amagerbro adskillige faste Danseboder,, skriver, han, men efter
at disse Anstalter er ophævede, er Uordenerne saa at sige