TAARNBY SOGN
I DET i 8. OG 19. AARHUNDREDE
1. Lokalbeskrivelse.
Sognets Omraade og Beboelse.
—
Amagerbro.
—
Sundby
erne.
—
Sundbyvester.
—
Sundbyøster.
—
Gaarde, Veje og
Gader.
—
Taarnby.
—
Løjtegaard.
—
Kastrup.
—
Kastrup-
gaard.
—
Maglebylille.
—
Petersdal.
—
Tømmerup.
—
Nør
agersminde.
—
Skelgaarde.
—
Abelsminde.
—
Viberup.
—
Ullerup.
—
Baagaard.
D
e t
gamle
Taarnby Sogns Omraade
strakte sig fra Chri-
stianshavns Vold til Raagaard eller Aflandshage1). Det
havde oprindelig en Udstrækning paa ca.
i 3U
Mil L., V2 Mil Br.,
omkring 7060 Tdr. Land foruden dets Andel i Saltholmen,
ca. 2000 Tdr. Land. Sognet er delt i 7 Byer (10 Skattedistrik
ter). Senere blev det matrikuleret til 749 Tdr. Hartk. foruden
Saltholmshartkornet.
En mindre Indskrænkning af Sognet fandt Sted ved Fælle
dens Udskiftning 1783, da 262 Tdr. Land — det nuværende
Amagerbro Kvarter — lagdes ind under København2). 1870
fraskiltes endvidere Sundbyerne som et særligt Kirkesogn, dog
først 1894 fandt den kommunale Adskillelse Sted. Sognet om
J) Sognet synes oprettet omkring Absalons Tid. Det hed da B u r g by.
Enten var det Tilliggende til en Borg ved Taarnby eller til Bispe-
gaarden i København som Taffelgods under Roskilde Bispestol. I
kirkelig Henseende hørte det under V or Frue Kirke i København.
Omkr. 1370 nævnes det Taarnby Sogn.
3) Der undtoges dog 4 Enklaver, hvorpaa der da dreves Mølleindustri.
Formodentlig af Hensyn til Konsumptionsafgiften maatte disse blive
liggende under Taarnby Sogn.