Previous Page  146 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 146 / 403 Next Page
Page Background

142

Udskrivninger til Landets Værn, som paahvilede Grunden1).

Derimod skulde Præsterne selv betale deres personlige Skat­

ter. 1793 verserede en Retssag herom, og Kommunen døm­

tes til fremdeles at udrede alle de kongelige Skatter8). Og det

ses af Kirkens Regnskabsbog, at denne Udredning fandt Sted

endnu 1828. Senere er dette Forhold ganske vist ophørt. Det

ses 1866, at Pastor Dj u r huu s selv betalte baade Gammelskat

og Land- og Ligningsskat.

Paa Kaldet hviler en Afgift paa 150 Kr. til Skolevæsenet

Denne blev paalagt ved Kaldenes Forening 1802, dog saaledes

at Beløbet rettede sig efter Enkepensionerne; senere fastsattes

Afgiften til 50 Rdlr. til Dragør og 25 Rdlr. til Hollænderbyens

Skole.

Præstegaarden,

der tjente som Bolig for Præsterne, ejedes

af Hartkornsejerne. De skulde til enhver Tid opretholde og

vedligeholde den. Stuehuset er meget gammelt, det synes at

stamme fra Frederik d. 3.s Tid, og der fandtes indtil Ombyg­

ningen 1867 en gammel Stue ovenpaa, hvortil førte en rund­

buet Døraabning med profilerede Vederlagssten og en meget

gammel Dør med smukke Hængsler og et blyindfattet Vindue.

Det var den saakaldte Kongestue, der indtil Christian d. 8.s

Tid benyttedes af Hoffet, naar det holdt Jagter paa Amager.

Der findes nu indmuret en Sten i den nordre Fløj med Fre­

derik d. 3.s og Dronnings Navnebogstaver og en latinsk Ind­

skrift, som oversat lyder: T i l Mi nd e om den t r e en i g e

Gud og den k o n g e l i g e Ga vmi l dhe d .

Ved Præsteembedets Deling (1735) skulde der altsaa afgives

Bolig til to Præster, og dette Forhold gav Anledning til mange

Stridigheder mellem Præsterne og Kommunen. Schouten, som

vistnok var imod Delingen, indgav kort Tid efter en Besvæ­

ring til Kongen over, at der nu var beskikket Byen to Præ­

ster, men der fandtes kun én Præstebolig. Præsterne vilde ikke

bo sammen, skønt der var »tvende gode Stuer, et Sovekam­

mer, Køkken, Bryggerhus, Bagerovn og Kælder«. Og i den

saakaldte Nørregaard var Stald, Lade og Fæhus samt Lejlighed

for Tjenestefolkene. Den ene Præst kunde desuden »nyde den

saakaldte Kongestue ovenpaa samt den søndre Gaard«. Kon-

J) Bilag III.

*) Dok. til Justitsprotok. s. A.