143 / 403
139
var baade Klokker, Graver, Skatteopkræver og Bytjener. Regn
skabsbogen førtes paa Hollandsk indtil 1808. Den da tiltrædende
Kirkemester Co r n e l i u s C o r n e l i u s s e n Ba che r indførte
den danske Skrivemaade. Efter ham var Wi b r and t Ca r l s en
Kirkemester til 1824; derefter valgtes en Kirkeværge.
Den væsentligste Indtægt, Kirken havde, var T i e n d e n .
Denne regnedes fra gammel Tid til 96 Tdr. Korn, der for
deltes paa Gaardene, oprindelig med ca. 4 Tdr. paa hver, senere
efter Hartkornet. Ogsaa Dragør har stadig betalt sin Del, skønt
de to Gaarde her havde deres Hartkorn under Store Magleby.
Tiendeafgiiten var i det 18. Aarh. 2 Skpr. Korn af hver Fjer
ding Jord. 1854 fastsattes den til V2 Td. Byg af hver Td.
Hartkorn.
Kirkevejen med Røstholderhuset.
De andre Indtægter var Leje af Stolestaderne — 1788 købte
Tolder G u l db er g i Dragør en Stolestade for sin og sin Hu
strus Livstid for 10 Rdlr. — Vin- og Brødpenge af »de Dra-
kers«, Betaling for Bænkene »paa Loftet«, Tavle- og Blok
penge samt for Jord og Klokker. I det 18. Aarh. udgjorde
Kirkens Aarsindtægter 3 å 400 Rdlr., omkring 1900 ca. 2000 Kr.
Dens Formue var 1771 : 760 Rdlr., 1910 ca. 6000 Kr. Kirken
afholdt fra ældre Tid Præstens Ekstraskatter for hans Afsavn
af Jord; endnu i 1830erne betaltes ca. 40 Rdlr. aarligt, men
dette Forhold er ophørt, uden man ved hvorfor.
I P r æ s t e e mb e d e t , der besattes af Kongen, var indtil
1731 kaldet frisiske eller holstenske Præster, og der brugtes