139 / 403
3
- Kirken og Skolen.
Kirken.
—
Præsteembedet.
—
Præstegaarden.
—
Tyske og
danske Præster.
—
Degnen og Skolemesteren.
—
Skolen.
—
Lærere.
K
i r k e n
i Hollænderbyen, der ejes af Hartkornsejerne og be
styres under Kommunen, blev egentlig først —efter Ødelæg
gelsen under Svenskekrigen — genopbygget ved Ombygningen
1 73 1. Den blev da gjort meget større og højere, end den tid
ligere var; den er 45 Al. i L. og 22 Al. i Br., saa den rum
mer
6
00 Siddepladser. Den regnes for en af Landets største
og smukkeste Landsbykirker. En nærmere Beskrivelse findes
hos Trap, saa her skal kun tilføjes enkelte Data. Ved denne
Ombygning, eller maaske allerede under Krigen, fjernedes det
lave Taarn — Rytteren — som i Form af en Murkrone tid
ligere hævede sig paa Midten af Tagryggen. I Stedet skal
være anbragt i Midten af Loftet et C 6 med en Krone over,
et Tegn paa kongelig Bevaagenhed, og fjærnet ved Ombyg
ningen 1855. løvrigt blev saavel Taget som Taarnet og Spiret
1731 gjort meget højere1). Paa Spiret anbragtes en forgyldt
Kobberkugle under Fløjet. Da dette blæste ned 1836 (15. Jan.),
og Kuglen gik itu, fandtes deri et Kobberhylster med et Ma
nuskript af følgende Indhold:
»Efter at Hollænderbyens Kirke formedelst Brøstfældighed
og slette Bygning og Mangel paa Rum paa sin egen Bekost
ning bleven nedbrudt i Aaret 1731 i April og i samme Aar
opbygget og saavel i Henseende til Kirken som Taarnet meget
forbedret. Da værende Præster, Magister Humme r , gi. 76 Aar,
*) A f Toldregnsk. ses, at der indførtes til D ragør 73,000 Kridtsten fra
Stevns og 3600 glasserede Tagsten fra Eckernforde.