138 / 403
134
Skolepatronen, Fattigforstanderen og Vejpatronen, og dets For
mand var da G. C. Ba che r jun. Eiter Landkommunalloven af
1857 valgtes det første S o gn e r a a d , hvis Formand blev P. S.
Schmi dt , idet Sognefogden indtog en særlig Stilling og ud
nævntes af Amtmanden. 1862 blev Ja n I s b r and t s en Sogne-
raadets Formand.
Et By la v dannedes ved Siden af Byforstanderskabet til at
varetage Hartkornsejernes Fællesrettigheder. Disse bestod i
Retten til Fælleden, Saltholmsretten, Aalefiskeriet, Ejendoms
retten til Kirken, Præstegaarden, Skolen, Møllen samt flere
Grunde og Pladser. Dette Ejerlav havde betydelige Indtægter,
og dets Kasse administreredes af en særlig Bestyrelse og efter
egne Vedtægter. Naar Formuen voksede for stærkt, foretoges
en Deling mellem Interessenterne. De aarlige Indtægter an
drager nu ca. 2000 Kr., der anvendes til Fremme af Byens,
navnlig Hartkornsejernes Interesser1).
Kommunens Udgifter
til Skole-, Fattig- og Vejvæsen var
omkring 1830 ca. 1200 Rdlr., hvoraf kun en ringe Del paa-
lignedes som Skole- og Fattigafgift. S k o l e v æs e n e t koster
nu 6—7000 Kr. F a t t i g væs en et koster knapt 3000 Kr. Dette
sorterede tidligere under Kommunen og Amtsforvalteren, ikke
som andre Steder under Præsten. Byen havde intet Fattighus
og kun meget faa Fattige, for hvis Ophold der betaltes paa
fremmede Anstalter. Fattigvæsenet oppebærer Indtægten af to
L e g a t e r , der ejes af Kirken, nemlig: Schout Di r c h Co r -
n e l i u s s e n s , stiftet 3. Juni 1817, paa 100 Rdlr. og Gaard-
ejer Tønn e s J ans en S c hø i t s , stiftet 23. Februar 1823, paa
200 Sletdlr. — Fra 1857 lagdes Fattigvæsenet ind under Sogne-
raadet. V e j v æ s e n e t s Udgifter afholdtes tidligere hoved
sagelig af Bomintraderne. Det koster nu 6—7000 Kr. aarligt.
Hele Kommunens Budget var 1895 ca- 15,000 Kr.; 1910 ca.
30,000 Kr., hvoraf ca. 3000 Kr. som Bidrag til Amtsfonden.
*) Kassen afholdt 1856 Hovedgadens Brolægning.