Previous Page  133 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 403 Next Page
Page Background

129

Privilegiet ikke alene Fiskeri »under Amager«, men ogsaa paa

S j æl l and s s i den , og det ses, at Hollænderne gennem det

meste af det 17. Aarh. endnu drev et ganske lønnende Erhverv

derved. I 1660erne havde de 30 Aaleskøjter liggende i Dragør

Havn til dette Brug. A f Fiskeriet under Amager svaredes 10

Tdr. Aal, og af et »Aalefiske« under Sjælland, vistnok ved

Kø g e Kr o g , svaredes 1 Td. Aal aarligt i Landgilde. Desuden

svaredes der Hartkornsafgift henholdsvis af 40 Tdr. til Køben­

havns og 4 Tdr. til Frederiksborg Amt.

Senere maa Fiskeriet være gaaet meget tilbage, og Hollæn­

derne klagede over, at Afgifterne var for høje. 1692 havde

man frasagt sig Retten til Fiskeriet ved Køge Krog, saafremt

man ikke kunde skaanes for Hartkornsafgiften deraf og nøjes

med at svare Landgilden, da Fiskeriet ofte ikke gav mere end

den Td. Aal, som Landgilden var. 1708 klagede de atter til

Kongen over, at de afkrævedes ikke blot Landgilden for Aaret

1700, men ogsaa Hartkornsydelsen fra 1692 til da, ialt over

200 Rdlr., og truedes med Exekution i Mangel af Betaling. I

høje Toner besværede de sig over, at de saaledes truedes med

Ruin, da mange af Interessenterne var forarmede eller døde

eller flyttede fra Byen. De anholdt om at faa Hartkornsskat-

ten eftergiven og lovede fremtidig at svare 1 Td. Aal, hvor lidt

end Fiskeriet gav1).

Det ses ikke, hvorledes denne Sag blev ordnet; men Hol­

lænderbyen synes samtidig ophørt med Fiskeriet paa Sjæl­

landssiden. Nogle Aar senere finder vi det overtaget af Di r ch

Cl aus en Ul s p i l m. fl. Hollændere i Ullerup for 4 Rdlr. aar­

ligt foruden Hartkornsafgiften. 1720 ansøgte de Kongen 0111

Afslag i Hartkornet, hvoraf de skulde svare Rusthold til Fre­

deriksborg, men Rentekamret vilde ikke understaa sig i at fore­

stille Hs. Majestæt videre derom 2). Dermed hører vi ikke mere

til Fiskeriet under Sjælland.

Aa l e f i s k e r i e t unde r Am age r l and og i Kalvebodstrand

var ogsaa i 1680erne gaaet tilbage, saa det »var til liden eller

ingen Nytte«. I Matriklen af 1688 bibeholdtes de 40 Tdr.

Hartk., som Hollænderne svarede deraf, foruden 10 Tdr. Aal

i Landgilde. Den sidste Afgift var betydelig, og man klagede

J) Renteskriverkont. kgl. Resol. F.

2) Rytterdistr. Kopibog B. 125.