132 / 403
128
I Vedtægten med Drag
ør af 1766 hedder det,
at denne Bys Indvaanere
ikke skal betale mere end
12 Sk. for hver Td. Rug
foruden Kørselen op og
ned, »saa lover og Drag
ør Indvaanere, at de alle
vil lade male paa vor
Mølle saa længe de kand
blive exbideret og ingen
Klage sken;.
Møllen var tilligemed
en Jordlod paa 6Tdr. Ld.
bortforpagtet mod en aarlig Afgift paa 400 Rdlr. til Byen.
1710 ses at Gj e r t C l aus en havde den i Forpagtning.
Hollænderne svarede ingen Mølleskyld. Da der fra Statens
Side 1775 rejstes Krav herom, gjorde de gældende, at de vel
intet Fribrev havde paa Møllen, men den var i sin Tid bygget
paa Byens egen Grund, og i 150 Aar havde de ingen Mølle
skyld svaret, saa de mente ikke nu at kunne tilpligtes at be
tale en saadan Afgift. Amtmanden erklærede ogsaa, at Møllen
maatte have særlige Friheder, og det ses heller ikke, at den
kom til at betale Afgiften.
1802 dreves Vejrmøllen sammen med en Hestemølle. Om
kring 1830 formaledes aarligt 3 å 4000 Tdr. Sæd. Byens Gaard-
mænd havde første Ret til at faa malet; Husmændene maatte
vente til bagefter, og Fremmede (udensogns boende), som
benyttede Møllen, maatte betale en højere Maleafgift end Sog
nets Folk. Møllekassen forvaltedes af »Møllemesteren«, en af
de 4 Mænd, som nu varetog Byens Sager1). 1860 ejede Mølle
kassen ca. 2000 Rdlr., der tilfaldt Hartkornsejerne, da Møllen
kort Tid efter solgtes til Privateje og dreves i Forbindelse
med Bageri.
Aalefiskeriet
opretholdtes ogsaa stadigt som et kommunalt
Privilegium, trods mange Ophævelser og, som det synes, urime
lige Afgiftskrav fra Kronens Side. Som tidligere omtalt gjaldt
*) De øvrige var, foruden Sognefogden, Kirkeværgen, Skoleforstanderen
og Fattigforstanderen.