128 / 403
124
Sager, der appelleredes til Amtsretten. 1663 ses, at en Mand
i Hollænderbyen havde dræbt en Kvinde ved Gift. Da han
anede Uraad, var han sejlet til Helsingør med Rødder og Ur
ter og flygtet derfra, og man saa ham aldrig siden. Han døm
tes fra Liv og Gods. En Kvinde havde besigtiget den Døde
ved Midnatstid, maaske for at se om Morderens Genfærd
skulde vise sig. 1680 dømtes en gift Mand, der havde »be
sovet« sin Tjenestepige, til at miste Halvdelen af sit Bo, der
taxeredes til 70 Rdlr. 171 7 havde en Mand og Kone stjaalet
hos Præsten. Manden dømtes til Galgen, Konen til at kag
stryges (piskes) og brændemærkes med Tyvsmærke i Panden.
De benaadedes af Kongen, han til livsvarigt Arbejde paa Bre-
merholm, hun til Spindehuset. To Skaaninger, der nogle Aar
senere begik Indbrud og Rov — de bandt en Kone i Sengen
og ranede 450 Slettedlr. — dømtes til Galgen samt til at be
tale »Tvigield« (det dobbelte af Ranet) og miste deres Hoved
lodder.
Re t t e r s t e de t fandtes i gamle Dage paa »Galgebakken«,
det laa paa Fælleden syd for Møllen.
En Særstilling indtog denne Sogneret ved, at ingen Prokura
tor maatte møde og procedere nogen Sag uden særlig Til
ladelse af Øvrigheden. Prokuratorstanden havde ganske vist
faaet kgl. Bevilling til »for alle Ober- og Under-Retter at
føre Sager«. Men Hollænderne fandt, at der »let kunde findes
de iblandt, som ved Kroglove og Uendeligheder kunde søge
at indvikle os (desuden ikke Lovkyndige) i Forvirrelser og
benytte sig af vores Enfoldighed heri«. De ansøgte derfor 1773
Kongen om, at Christian d. 4.s Privilegium af 10. Juli 1615,
der tilholdt at søge Sagerne afgjort i Mindelighed »for at fore
komme vidtløftige Bekostninger og Tidsspilde«, fremdeles
maatte staa ved Magt, samt at ingen Prokurator dersteds for
Retten maatte møde i nogen Sag uden at være beskikket der
til af Amtmanden. Efter Amtmandens og Kancelliets Forestil
ling stadfæstedes denne Særrettighed.1)
I Forbindelse hermed dannede Schoutjurisdiktionen tillige
Byens F o r l i g s k ommi s s i o n (stadfæstet 1806). Og endnu
efter denne Jurisdiktions Ophævelse havde Hollænderbyen sin
l )
Bilag XX.