Previous Page  129 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 403 Next Page
Page Background

egen Forligsret, der 1832 foretog 43 Sager, hvoraf de 27 slut­

tedes ved Forlig.

Schouten var desuden baade Ov e r f o r my nd e r , S k i f t e ­

f or va l t e r og Au k t i on s ho l d e r . Retten udnævnte en For­

mynder til at forvalte de Umyndiges Midler. Hvert 3. Aar

skulde han aflægge Regnskab over det forvaltede Gods og

staa til Ansvar derfor. Gik Godset tabt ved Krig eller Ilds-

vaade, led de Umyndige selv Tabet. Hvis Børn fik Arv, og havde

Forældre, som var komne i Armod, skulde en Del af Midlerne

bruges til deres Hjælp. Ved Skifte gjaldt, som nævnt, særlige

Arveregler. Saaledes arvede Søster og Broder lige, en Enke

eller Enkemand, hvis Barn døde, arvede samme Part som Bar­

nets Søskende; hvis Barnet ingen Søskende havde, arvede dets

Forældres Søskende, »welcher alletydt so gebruchlich is, so

lange alse wy gedenchen können«, som det hedder i den

gamle Vedtægt, der er fornyet 1726 og konfirmeret 1728.

Som A u k t i o n s h o l d e r e havde Schouten og Skriveren en

ikke ringe Indtægt. Det ses saaledes, at der ved Auktioner

over Boer paa Dragør fragik ca. 10

°/o

i Omkostninger til De­

ling mellem dem og Staten.

Schoutens Forretninger, navnlig som Dommer, forøgedes

stærkt ved Slutningen af det 18. Aarh. Antallet af Love og

Forordninger tiltog i stigende Grad, saa den gamle Schout

Pi t t er P i t t e r s en 1770 søgte Amtmanden om at maatte tage

en lovkyndig Mand til Hjælp, medens hans Efterfølger søgte

at formindske Arbejdet ved Forbudet mod at Prokuratorer gav

Møde i Retten.

Tiden krævede imidlertid snart, at ogsaa denne Dommer­

stilling varetoges af en Jurist. Og netop ved Schout Ge r t

Co r ne l i u s s en Bache r s Død 1797 verserede en stor og vidt­

løftig Sag mellem Byen og tidligere Justitsraad, nu General­

krigskommissær Lang e , Kastrupgaard. Birkedommer Cr ame r

vedTaarnby Birkething, der vistnok var Sættedommer i denne

Sag, søgte da om at faa Schoutembedet nedlagt og Hollænder­

byen underlagt hans Jurisdiktion. Det lykkedes dog ikke den

Gang. Hollænderne paastod deres Ret til, efter gammel Skik,

selv at vælge en ny Schout, og Kongen, der fik Sagen fore­

lagt, gav dem en Frist paa 6 Uger til at begrunde og bevise