137 / 403
133
Andel af Saltholmshartkornet. der rettede sig efter Amagers.
A f dette fik Hollænderbyen knap en Trediedel, skønt den
havde næsten ligesaa mange Høveder at græsse som Taarnby
Sogn.
Det samlede Hartkorn, som Hollænderbyen kontribuerede
af, var først 349 Tdr., nemlig foruden de 240 ca. 81 Tdr. af
Ladegaardsmarken og ca. 28 Tdr. af Saltholmen. Dette Hart
korn blev staaende ogsaa efter Matriklen 1688. Men da Aale-
fiskerihartkornet 1748 nedsattes til ca. 19 Tdr. k o ntr i b u
er ende Hartk., og Ladegaardsmarken 1783 fraskiltes, blev der
tilbage ca. 249 Tdr., hvilket ved Fælledens Udskiftning for
øgedes til 263 Tdr. Ved den ny Matrikel (1844) forhøjedes
det til 268 Tdr., deraf 26 Tdr. paa Saltholmen. Skønt Aale-
fiskerihartkornet ikke existerede mere, og skønt en Del af Are
alet var indtaget til Veje, Haver og Byggegrunde, var Hart
kornet blevet højere end det først ansatte.
Ha r t ko r n s s k a t t e r ne var i det 17. Aarh.. ikke ret store.
Hele Hollænderbyens aarlige Skatteafgift var 7 å 800 Rdlr.
Men 1717 samledes Landgilden og alle Hartkornsskatter til en
fast Mat r i k u l s k a t paa
4V2
Rdlr. pr. Tdr. Hartk.
i
Stedet for
Rytterhold. Ved det 18. Aarh.s Slutning var samtlige Amt
stueskatter ca. 8 Rdlr. pr. Td. eller over 1800 Rdlr. og om
kring 1830 11 Rdlr. pr. Td., eller ca. 3000 Rdlr. af hele Byen.
De kommunale Udgifter udgjorde da henved 2000 Rdlr., men
dette Beløb indkom i det væsentlige gennem de Fællesrettig
heder og kommunale Indtægtskilder, som Byen havde, saa
den maa siges at være en velstillet og ubetynget By.
Et nyt
B y forstanderskab
indtraadte efter kgl. Forordning
af 29. April 1818, idet hele det gamle retslige og kommunale
Fogedstyre ophævedes. Den ny Styrelse skulde bestaa af
S o g n e f o g d e n , K i r k e v æ r g e n ogen tredie af Byens Lods
ejere, der valgtes som Regnskabsfører for Møllen. S k o l e -
p a t r o n e n og F a t t i g f o r s t a n d e r e n , der bestod tidligere,
holdtes udenfor. Sognefogden var Formand. Byens Regnskaber
forelagdes en Revision paa 6 valgte Mænd, og opstod der
Tvist mellem disse, valgtes tre Mænd til, hvorefter Flertallet
var det afgørende, og Decision gaves af Amtmanden.
Den første Formand blev den afgaaende Skriver Ge r t Cor-
n e l i u s s e n Bache r . Først i 30erne udvidedes Raadet med