136 / 403
132
løvrigt findes der kun enkelte Vedtægter om Byens For
hold og Rettigheder udadtil, saaledes om Græsningen paa Fæl
leden (176 1), om Saltholmsrettighederne (1765) sammen med
de danske Byer cg en »Nyforening« med Dragør, om Skatte
afgiften og andre Poster (1766), hvorved Kommunen sikrede
sig betydelige økonomiske Fordele1).
Kommunens
Skatter
var gennem det 16. og 17. Aarh. i For
hold til Størrelsen baade af Jordareal og Hartkorn betydelig
lavere end det danske Sogns. Allerede dens L andg i l de , som
af Christiern d. 2. var sat til 300 Mark og derefter omsattes
til 100 Daler, var kun en Tiendedel af, hvad Taarnby Sogn
svarede. Men Afgiften var privilegeret og lod sig først for
andre ved Landgildeskattens endelige Ophævelse 1718. Ogsaa
T i e nd e y d e l s e n blev efterhaanden betydelig lavere i For
hold til Jordarealet, idet Hollænderne drev en ikke ringe Del
af det danske Sogns Jord, som de havde købt eller lejet, me
dens Tienden stadig hvilede paa de Sognebeboere, der havde
solgt eller pantsat Jorden, eller lejet den ud. Ved Slutningen af
det 17. Aarh. svarede Hollændersognet kun ca. 550 Tdr. Byg
i Konge-, Kirke- og Præstetiende.
E x t r a s k a t t e n havde man tidlig faaet »fixeret« til et Mini
mum, idet den kun skulde svares af 24 Gaarde, hvoraf de 4
endda regnedes under Dragør. Skønt Hollænderbyen bestod
af nærmest 4 Gange saa mange Familier, fik den 1596 Kon
gens Sanktion paa, at den kun skulde svare 40 Rdlr., medens
Skatten ellers var 2 Rdlr. af hver Gaard. Husmændene svarede
ingen Afgift til Staten, men Byen havde Ret til selv at kræve
en Afgift af deres Huse. Endogsaa den Leje, Hollænderne
svarede af Ladegaardsmarken, var meget lav. Den var oprinde
lig af Christian d. 4. sat til 200 Rdlr., og dette Beløb blev
staaende urokket i mere end 150 Aar.
Kommunens
Hartkorn,
der oprindelig sattes efter Land
gilden, blev følgelig ogsaa ret lavt ansat. Efter de 100 Daler
blev det sat til 200 Tdr.; men dertil lagdes 40 Tdr. for Aale-
fiskeriet, idet man havde Fornemmelsen af, at det var for lavt.
Det svarede til en Fjerdedel af Taarnby Sogns Hartkorn, medens
Kommunens Jord var omtrent en Trediedel af dette Sogns.
Det samme Forhold gjorde sig gældende med Kommunens
x) Bilag X V II, X V III og IX X .