Musæum i Storstuen, hvis Vægge dækkedes af Træpaneler med
røde og grønne Udsmykninger fra Gulv til Loft. Prægtige
gamle Kobbergenstande, Tinfade, sjældent Porcelæn, gamle
Dragkister, store Skabe, Borde og brede Stole fra Aarhundre-
der tilbage udgjorde Bohavet. Vi maa dog ikke glemme den
store Himmelseng, der vistnok betragtedes som det mest in
teressante Stykke Bohave, Det fortaltes, at den svenske Konge
Carl Gustav sov i
denne Seng, da han
under Svenskernes
Belejring af Køben
havn 1658 var i Land
paa Amager, og at
han derfor gav Ordre
til, at Gaarden ikke
maatte brændes. Disse
Ting hører imidlertid
til Krønikernes Ver
den ; thi Gaarden eks
isterede slet ikke den
Gang. Og alle de Gaarde, der overhovedet fandtes i Taarnby,
blev brændte. Kirken var den eneste Bygning, som blev sparet,
maaske af Pietetshensyn, maaske af militære Grunde.
1912, d. 16 Juni, brændte den gamle Gaard og saa at sige
hele den sjældne Samling; kun Sølvskabet med en Del Sølv
tøj bjergedes. Ilden opstod om Natten i Stalden og greb saa
hurtig om sig, at Ejeren og hans Hustru neppe fik Tøjet paa,
inden de slap ud. 4 Heste brændte, hvorimod Kreaturerne und
gik Flammedøden; men Indboet havde Ingen Tid at tænke
paa, og alle de næsten uerstattelige Minder sank i Grus mel
lem Ruinerne.
Paa den 2. Parcel af Ladegaardsmarken, der købtes af Tøn
nes Olsen, opførtes omtrent samtidig af Adr i an Pe t e r s en
en anden Gaard syd for »den gamle Ladegaard«. ' Han ejede
Gaarden endnu 1820. Derefter var Di r ch Ra smu s s en og
senere Ja n Ba s t i ans en Ejere af den. Nu drives den som
Gartneri af J. S. Møl l e r -Ho l s t . »Ladegaardshvile« er vistnok
en Udskiftning fra denne Gaard.
Løjtegacird
— Navnet er det hollandske Udtryk for Lade-
i ? i