179 / 403
som forskellige Indtægtskilder fra Søen — Bjergning, Fiskeri,
Ind- og Udskibning — hjalp til at skabe en fremskridtsvenlig
og fremadstræbende By- Ved Siden af Landbruget dannedes
der en vigtig Erhvervskilde gennem Ka s t r up vær k , som skal
omtales under Industri.
Kastrupgaard
begyndte først omkring 1750 at opstaa som
Hovedgaard. Stenhugger og Bygmester J a c ob F o r t l i n g , der
havde faaet kgl. Bevilling til at bryde Kalksten paa Saltholmen
og Privilegium paa Kalkbrænderi ved Kastrup, købte 1749 af
Kronen Gaarden Nr. 7 paa 8 Tdr. Hartk. samt Halvdelen af
Gaarden Nr. 8, en mindre Gaard; den anden Halvdel, hvortil
hørte en Mølle, dreves af Pede r Pe de r s en Mø l l e r . Paa
de to Gaardes Grund byggede Jacob Fortling den ret anselige
Kastrupgaard, hvortil
skal være anvendt en
Del Materialer fra det
tidligere nedbrudte
Christiansborg Slot.
Hovedbygningen op
førtes og indrettedes
meget herskabeligt i to
Etager og der anlagdes
en smuk Have. 1754
var Gaarden brandfor
sikret for 5,600 Rdlr.
Efterhaanden som Kalkværket og den øvrige industrielle
Virksomhed lykkedes og trivedes, erhvervede han sig mere
Jord. 1750 fik han efter Overenskomst med Bønderne i Kast
rup og Maglebylille udvist sin Andel af Fælleden til fri Brug,
ca. 20 Tdr. Ld., de saakaldte Skovsagre, Vrangeland og Vraa-
Eng, vistnok hele den nordre Ende af Byens Fælled. Flere
Gaardes Jord blev snart tilkøbt, saaledes for en væsentlig Del
Gaardene Nr. 5 og 6. Værket blev opført med en stor Hoved
bygning og flere Fabriksbygninger. Det var saaledes en an
selig Samling Besiddelser, den tidligere Stenhugger, nu kgl.
Bygmester, erhvervede sig i de 1 2— 14 Aar, hans Virksomhed
faldt i Kastrup. Da hans Enke 1761 solgte Gaarden og Værket,
fik hun 32,000 Rdlr. derfor. Det ses af Overdragelsen, at der
til Gaarden hørte baade B r y g g e r i og Brænde r i . 1755 fik
Amagers Historie.
12
I 75