178 / 403
1 7 4
vej (den nuværende Byvej), der førte til Fælleden og Stran
den. Ved Sydenden af Gaardrækken førte Kirkevejen til Taarnby,
og en Sidevej ad S ø n d r e B y g a d e , hvor Bykæret laa. Her
fra gik den saakaldte S kø j t e vej ud til Anlægsbroen for »Skøj
terne«, der førte Kreaturer til Saltholmen. Paa Bytofterne mel
lem Gaardene og Fælleden laa spredte Huse, og ved Sydenden,
paa Grænsen af By og Fælled, fandtes baade Kroen, Smedjen
og Hjulmanden. Nordre Bygade er opstaaet langt senere ved
Kastrupgaards Udskiftning.
B yma r k e n , der strakte sig i en Halvcirkel om Byens 3
Sider mod Syd, Vest og Nord, bestod af 14 Aase eller Ager
skifter med følgende Betegnelser: No r d stads Aa s , Me l l em -
ag r e , R ø g e l s e a g r e , T o f t s a g r e , B r e d a g r e , D i g e s a g r e ,
Ma d a g r e , Sma a V r a n g a g r e , Bye s J o r d , T u e Ag r e ,
Lande v e j s Ag r e , K i r k e v e j s A g r e , Orme Ag r e og E n g
bonden .
B e b o e l s e n var 1 71 8: 18 Gaardmands- og 13 Husmands
familier. De havde 105 Høveders Græsning paa Fælleden og
skattede af 18 Ildsteder, 46 Heste og 70 Køer. 1802 var der
endnu kun n Gaarde; men mange af dem var blevet mindre;
en Del af Jorden var tillagt Kastrupgaard, og der var opstaaet
en Del mindre Jordbrug. 1830 havde Byen 15 Gaarde og hen
ved 40 Huse, hvoraf 30 uden Jord, med 468 Indb.; deraf var
50 Tyende, 30 Indsiddere og 7 Haandværkere.
Ha v n e n var da, skønt privat — hørende til »Værket« —
bleven en væsenlig Faktor i Byens Fremgang. Den vil findes
nærmere omtalt under Værkets Beskrivelse. løvrigt fandtes der
længe før dens Anlæg en lang Bro ud i Søen fra Skøjtevej,
benyttet til Kreaturoverførselen til Saltholmen. Under Pesten
1 7 1 1 og 1762 tjente denne Bro som Karantæne- og Overfør
selssted for de syge.
En Del U d f l y t n i n g e r havde da fundet Sted, særlig ved
Kastrupgaards Udskiftning. Og 1834, da der brændte 6 Gaarde
og 2 Huse, udflyttedes Gaardene Nr. 2, 3 og 4 samt »Brede-
gaard« ved Maglebylillevejen. Gaardenes Tal var 1870 steget
til 18, og en Del Jordbrug — hvoraf flere senere overgik til
Gartnerier — samt flere Landsteder var opstaaet. Byens Ind
byggertal var 1890 vokset til 2038. En gradvis Udvikling i
industriel Retning fandt Sted gennem hele det 19. Aarh., lige