i
8 5
Aas , R ø r a g e r s Aas, S t o r e N ø r a g e r s Aas , L i l l e N ø r
ag e r s Aas, Kæ r l i n g e S t ø c k e r og V i b e r u p Aas.
Omkring 1800 fandtes endnu kun 2 Gaarde, der havde til
sammen kun 10 Tdr. Hartk.; ca.
26
Tdr. Hartk. var fraskilt
og dreves af Beboerne i Nabobyerne. Elter Matriklen af 1844
havde Viberup ca. 14V2 Td. Hartk., idet Størstedelen af Jo r
den da blev lagt ind under andre Byer, hvor Ejerne boede.
1868 var her 4 Gaarde og 2 Huse; den største af Gaardene
ejedes da af Pastor Wø l d i c k e , Taarnby. I Folketal og Fo
geddistrikt hørte Byen da under Ullerup.
Ullerup
havde omkring 1700
6
Gaarde og 10 »hele« Huse.
Under Byen hørte ca. 600 Tdr. Ld. med 12 Ottinger Jord,
46V2 Td. Hartk. (indbefattet Overdrevet). Gaardene var alle
paa
6
—7 Tdr. Hartk. eller to Ottinger. De laa samlede langs
Vestsiden af Vejen, som førte til Raagaard, og Gaardnum-
rene begyndte, saavidt ses, fra Sydenden. De fleste af Gaar
dene hørte iøvrigt i det 17. Aarh. under Raagaard eller dreves
af denne Gaards Besiddere og andre Hollændere. 1650 dreves
Gaarden Nr. 1 (nu Dortheasminde) af Præsten i Hollænder
byen, Mester Hendri ch, senere af C l au s Hend r i c h s en og
J a c ob J a n s e n (Raagaa rd) . Fra disse Mænd nedstammer
en stor Del af de senere Ejere eller Fæstere i Byen.
Vest for Gaardene laa Tofterne, som strakte sig ud til
Fælleden, og de fleste Huse. Øst for Vejen laa Markerne, som
var inddelte i 1
6
Aase, Ager- og Engstykker, betegnede med
følgende Navne: Sk r i f ue r n i s Aas, S y n d e r Ag r ene , E n g
have Ag r ene , Ve s t r e F i e r e h j ø r n s Aas, Ø s t r e F i e r e -
hj ørns Aas, Lang a g r e , Hø l l e r n i s Aas, T o r n a g e r A as,
S t o r e Eg eb j e r g , L i l l e Egeb j e r g , B a a s e -Ho l ms Aa s ,
S t o r e Vi e r Eng, L i l l e Vi e r Eng, F l e ck i s Aas, Le e r -
a g e r og Øe b j e r g s Aas.
Byen havde 90 Høveders Græsning paa Fælleden. Den
skattede af 20 Ildsteder, 33 Køer og 16 Heste.
Omkring 1800 havde Byen 7 Gaarde og 2 Jordbrug med
49 Tdr. Hartk. Heraf dreves dog en Trediedel dels under
Raagaard, dels under Hollænderbyen. 1830 var Jorden delt i
12 Gaarde, 3 Jordbrug, og der var 5 jordløse Huse. Halvdelen
af Jorden og Hartk. dreves da under Store Magleby og Tøm-
merup. Efter Matriklen 1844 var Byens Hartk. vokset til ca.