AmagersHistorie

. Sognets Næringsliv.

Landsbyernes Drift, Besiddelsesforhold.

—

Fæstet.

—

Fæste

tvangens Ophør.

—

Ejendomsfordelingen.

—

Gaard- ag

Jordbrug.

—

Husmænd.

—

Byernes Jordomraade.

—

Sog

nets Hartkorn og Produktion.

—

Haandværk og Handel.

—

Møller og Mølleindustri.

—

Industridrift: Kastrupværk,

Limfabriken, Oliegreen, Fredens Mølle, Væveindustri, Kast

rup Glasværk o. fl.

—

Krohold.

a n d s b y e r n e s

r i f t

var i gamle Dage en ganske anden end

nu. Helt ned i det 18. Aarhundrede led Almuen under Rest

erne af Middelalderens Vordnedskab og Driftfællesskab, og de

var i høj Grad hæmmede i at udfolde deres Virkekraft. Bøn

derne paa Amager — de danske — var vel Kronens Fæstere,

og de stod ikke saa slemt under Pisken som Godsejerbønderne;

men de var bundne til den Gaard eller Jord, de havde i Fæste,

og var underkastede de Regler og Love, som haandhævedes af

Slotsfogden paa København og dennes Ridefoged, eller senere

af Amtsøvrigheden. De var bundne paa Hænder og Fødder

af Enevældens Magt, som i en Trædemølle, hvor de kun ud

foldede en vis Drivkraft. De var først og fremmest til for at

dyrke Jorden og svare dens Skatter og Afgifter; kunde de

ikke det, tog Øvrigheden, hvad der var, og de var hjemfaldne

til at gaa fra Gaard og Grund. Skatte-Udskrivninger faldt rask;

den, der vilde spare en Smugle tilside, resikerede at faa paa

lagt en ny Afgift. Kunde han blot modstaa et enkelt Aars

Misvækst eller Uheld, hvad skulde han saa bekymre sig om

mere for, naar Myndighederne tømte Kuben og tog Lønnen

for hans Slid.

Derfor dyrkedes Jorden kun til Husbehov. Der øjnedes in

gen Vej fremad. Man havde ikke Lov at forandre den gamle

Driftsform, Fællesbruget, hvor Bønderne i hver Landsby var

afhængige, dels af hinanden, dels af den Orden, som Slots