192
Fæsterne af Amager Land i min sal. Formands Tid beløbe
1090 Rdlr. som Amtsforvalteren udi sine Regnskaber for 171 6
og 171 7 Hs. Maj til Indtægt underdanigst beregner«. Af en
Liste, som findes i Amtsforvalterens Regnskab, ses, at det
nævnte Beløb var indkommet af ca. 170 Gaarde og Gaard-
parter samt Huse med Jord i Taarnby Sogn. Afgiften af Gaar-
dene varierede fra 6 til 20 Rdlr.
Dermed var Fæstetvangen atter fastslaaet; men det viste sig
snart, at dens Ophør blev en nødvendig Følge af Udviklingen,
som den var foregaaet under Enevældens byrdetunge Styre,
der medførte, at de fleste maatte gaa fra Gaardene. Hollæn
derne i Hollænderbyen havde forstrakt mange af de danske
Bønder med Pengelaan og maatte tage en Del af deres Jorder,
hvori de havde Pant, som Betaling. Adskillige Steder sad Fæ
sterne tilbage med Hartkornet og Skatterne, hvilende paa en
Part af Jorden, og de tomme, faldefærdige Bygninger. Mange
forarmede Fæstebønder maatte vandre over i Husmændenes
Rækker. I det Hele taget blev Fæstebesiddelsen saa indviklet,
at Autoriteterne neppe kunde finde Rede deri, og man søgte
snart at faa den ophævet.
Arbejdet for
Fæstetvangens Ophør,
støttedes af den nylig
tiltraadte Stiftamtmand, Friherre a f Ge r s d o r f f , der 1745 ud
virkede et kgl. Reskript, hvorefter samtlige Amagerlands Be
boere, der »efter gammel Skik og Brug tilholde sig en Slags
Rettighed til deres Gaarde og Huse, samt dertil liggende Jor
der«, maatte sælge Jorderne enten underhaanden eller ved of
fentlig Auktion. De skulde dog vedblivende ved Ejerskifte
svare en Fæsteafgift til Amtstuen ]). Kronen overdrog endnu
saadanne Jorder eller Gaardparter, hvortil der ingen Ejere eller
Arvinger fandtes, i L i v s f æs t e . Det ses af et Fæstebrev af
1752, at Kongen »steder og bortfæster« til C ri
11
es E i s br and t -
s en i Store Magleby en Fjerdepart af Gaarden Nr. 14 i Tøm-
merup, ca. i 1/* Td. Hartk., imod at han svarede Afgifterne,
rettelig dyrkede Jorden og var Øvrigheden hørig og lydig,
samt rettede sig efter de kgl. Love og Forordninger, »som en
troe Undersaat og Fæste-Bonde af bemeldte Jord pligtig er«.
I Indfæstning gav han kun 1 Rdlr. 3 Mark2).
J) Bilag X III.
2) Bilag X V .