199 / 403
195
dobbelte af deres tidligere Størrelse. Gaarde og Huse, der laa
tæt sammenklyngede langs Bygaden og Gadekæret midt i Byen,
begyndte at rykke ud i større Bykredse og bredte sig ud over
Markerne og Fælledskifterne, hvor der før var aabent og frit Felt.
Det var dog næppe af Mangel paa Plads, at Landsbyernes
Beboere ligesom trykkede sig tæt ind til hinanden i de lave,
lerklinede, straatækkede Gaarde og Huse. Det var snarere af
en selskabelig Trang til at staa Last og Brast med hinanden,
at lune og læ for hinanden mod Vejr og Vind, at beskytte sig
mod fremmed Indblanding og omstreifende Pak. Det var karak
teristisk for de gamle Gaarde, at Vinduer eller Døre ikke
vendte ud mod offentlig Vej, men mod Gaarden eller Haven.
Porten ud til Vejen lukkedes om Aftenen, og i Nærheden af
denne havde Hunden sin Plads. Foran Husene beskyttede man
sig med højt Plankeværk, som spærrede baade Udsigt og Ind
sigt til og fra Verden udenfor. Selvejet og den solidere Bygge-
maade med højere Stenmure gav mere Selvstændighed og friere
Boligforhold. Man lukkede mere op for Livet udenfor. Og de
hyppige Ildebrande, der ofte var paasatte, bevirkede en Udryd-
ning paa de gamle Gaardtomter og Udtynding i Rækkerne.
Den personlige Deling af Fælledjorderne, efter 1800, gav Plads
for Udflytning, og dermed en langt større Virkekraft, en mere
individuel og intensiv Drift af de selvstændige Gaardbrug. Denne
Udvikling af Jordbruget gav efterhaanden Byerne et helt andet
Udseende, end de før havde.
Sognets Hartkorn
og øvrige Skatteforhold undergik ikke
nogen væsentlig Forandring ved Udskiftningen. Den Omord
ning af Hartkornsskatterne, der fandt Sted 100 Aar tidligere,
bestod fremdeles. Kun kaldtes den da indførte eller udvidede
Rytterholdskat for Gamme l s k a t , og der indførtes en mindre
Land- og L i g n i n g s s k a t samt en Am t s s k a t (Bidrag til
Amtsfonden) til Sognenes Fællesudgifter til Retsvæsen, Politi,
Veje og andre interkommunale Udgifter.
Efter den ældste Matrikel var Sognets Hartkorn 782 Tdr.,
foruden hvad der hvilte paa Saltholmen og Ladegaardsmarken
der da afregnedes af Hollænderkommunen. Ved Matriklens Om
arbejdelse 1686—88
tillagdes Sognet 746V2 Td. Deraf var ca.
26 Tdr. (Præstegaarden og Retsbetjentenes Gaarde) privilege
ret, fritaget for Kontribution, saa det kontribuerende Hartkorn