222 / 403
2
l8
ham fulgte La r s Hans en som Ejer af Kroen, indtil den blev
nedlagt 1891.
Rø d e Kr o svang sig efterhaanden op fra en ringe Be
gyndelse til at blive den vigtigste Kro i Sognet. Det var dog
først i det 18. Aarh., da de kongelige Herskaber paa deres
Jagter paa Fælleden undertiden forlagde Bedestedet hertil, og
Thingstedet flyttedes hertil fraTaarnby, at Kroen fik et større
Opsving. Dens Oprindelse skriver sig fra 1664, da D i r i c h
Bon net eller Bonnat fik Tilladelse og Eneret til at holde Kro
i »et øde Hus« — senere Rødehus •— i Sundbyøster1). Huset,
der laa ved den østre Landevej, hørte aabenbart til den senere
Svanelejegaard, som Pe i t e r B y r t i n g da havde i Fæste, senere
S t e p h a n Ga r d e n e r , medens L u s t i g - N i l l e vistnok havde
Kroen. 1772 ses, at den dreves sammen med Gaarden af
Ch r i s t o f f e r T r u e l s e n som »et lidet Krohold og Øltapperi«,
der svarede 2 Rdlr. aarlig i Konsumption. Samtidig dreves et
andet mindre Krohold af Luc i a I bsdat t er , som efterfulgtes
af Chr i s t en J e n s e n J yde . Det ses, at der ogsaa her dreves
Smu g k r o e n . 1680 fik C a t h r i n e L i e u t e n a n t s S chu l t z
en Bøde paa 10 Rdlr. for ulovligt Krohold, og der gaves strengt
Forbud imod at brygge
01
eller brænde Brændevin til Salg.
1715 tiltaltes atter en Snedker O l u f N i e l s e n , Sundbyøster,
ved Sjællands Landsthing for at have brygget
01
til Salg og
idømtes en Mulkt paa 20 Rdlr. samt Sagens Omkostninger
og Bryggeriredskabernes Konfiskering.
Røde hu s eller Rødekro var 17 0 1—42 Thingsted for Taarnby
Birkething. Under denne Periode gik Kroen godt fremad og
blev et søgt Samlingssted baade for Amagerne og Tilrejsende
fra Staden. Dens næste Indehaver var O le L a r s e n , som
ogsaa drev en Del af Gaarden. I hans Bevilling af 23. Juli 1735
gaves der Tilladelse til at drive Kro og Værtshus i Røde-
eller Svanelejegaard, saavel for Beboerne i Sundbyøster og
Sundbyyester som for tilrejsende Gæster, dog maatte han hver
ken brygge
01
eller brænde Brændevin, men skulde købe disse
Varer i København. Kroafgiften forhøjedes til 10 Rdlr. aarlig.
Privilegiet gaves paa Betingelse af, at Kroen ikke »til Fylderi
og Tidsspilde for Bonden vorder misbrugt«. 1748 fik Ole Lar
sens Enke endvidere Bevilling til at oprette en Filial paa en
*) Amager B. ældste Thingbog.