AmagersHistorie

. Rets- og Sognekommunen.

Taarnby Birkething.

—

Thingstedet.

—

Birkedommere og

Birkeskrivere.

—

Skifteforvaltere.

—

Ridefogden.

—

Sognets

Forvaltning.

—

Sogneforstanderskab.

—

Sogneraad.

—

K ir

ken.

—

Brudesølvet.

—

Kirkesognets Deling.

—

Kastrup

Kirke.

—

Præsteembedet.

—

Præster og Kapellaner.

—

Præste-

gaarden.

—

Degne og Skolemestre.

—

Lærere.

—

De Fat

tige.

—

Fattigvæsenet.

—

Vejvæsenet.

—

Sognekommunens

Vækst og Deling.

a a r n b y

i r k e t h i n g

var, ligesom Hollænderbyen, et Sogne

birk, omfattende Sognets 7 Landsbyer og 3 mindre By

distrikter : Amagerbro, Skelgaarde og Viberup; senere delt i to

Sølægder. Thinget holdtes tidligere af en Birkefoged, senere

en Birkedommer, en Birkeskriver og — endnu 1720 — 8 Stokke-

mænd »af de 4 Thingstokke«, som Byerne var inddelt i. Disse

Stokke- eller Thingmænd havde, som Bisiddere i Retten, frit

Hus og fritoges for kongelige Tynger. De indstævnede til

Retsmøderne og fungerede som et Slags Nævn, hvis Lokal

kendskab Dommeren ofte støttede sig til. I Slutningen af det

18. Aarh. blev Thingmændenes Antal nedsat til 4, der nærmest

var til Stede som Vidner.

B i r k e f o g d e n var gerne en af Sognets fremragende Gaard-

mænd. Fra 1720 indtraadte den Regel, at der af Kongen an

sattes en Fremmed som B i r kedomme r . Det var i Begyndel

sen ikke altid nogen juridisk uddannet Mand; en kgl. Skriver

eller Kammertjener, der tilegnede sig lidt Kendskab til Love

og Retspleje, kunde godt blive Dommer. Det var en af Ene

vældens Konsekvenser, at Kongen delte Embeder ud til dem,

der stod nærmest, og besatte enhver nok saa lille Bestilling,

selv som Posekikker og Brovægter, og gav Bevilling til Alt,

hvad Eolket maatte foretage sig. I Virkeligheden var det dog