3
i
8
idet han misbilligede den stadige Uro og Splid, som Byens
Forhold gav Anledning til. Kamret ønskede Byen ind under
de almene kommunale Love og forespurgte, om den vilde
henlægges under København eller Provinserne. Forstanderne
saa Byen rystet i sin Grundvold og anholdt om, at den frem
deles maatte høre under København og beholde sin gamle
Frihed. Endelig maatte Beboerne bønfalde Amtmanden »med
Fattiges Taare, Enckers Sukke og Faderløses Graad« om at
skaffe Byen sin Ret og afsætte Fogden, der ved »Hundrede
Fortrædeligheder« voldte Splid og Ufred. Det endte ogsaa med,
at han blev afsat 1 8 0 1 1).
Nogle Aar senere (1805) havde atter en af Dragørs Skip
pere paa egen Haand akkorderet med Føreren af et grund
stødt Skib om at yde det Hjælp og blev for sin Forseelse
idømt en Erstatning til Byen. 1812 verserede igen for Retten
en vidtløftig Sag om et Skib, som var kapret og bragt ind
til Kastrup af Dragør- og Kastrupbjergere, og som mentes
at være taget i ulovlig Besiddelse2).
Omkring 1828 opstod der en K o n k u r r e n c e til Bjergnin
gen i Sundet, som Dragør- og Kastrup-Bjergerne hidtil havde
haft nogenlunde ubeskaaret8). Det var Skibsfører H. P. Bød
ke r , Ejer af Røde Kro, der da begyndte med sin Kutter
»Husum« at opsøge og assistere grundstødte Skibe. Medens
Kutteren laa paa Jagt ude i Sundet, havde han ofte dens Baad
liggende i Dragør Havn, og det ses, at han klagede over, tp
der forlangtes 5 Rdlr. af ham i Havnepenge for den. Det føl
gende Aar udrustede Dragør Kommune Jagten »Resolutionen«
til at optage Konkurrencen med den. 1840 ombyttedes »Re
solutionen« med Schalupen »Jægeren«. Og det varede der
efter ikke længe, inden Kastrup anskaffede en lille Bjergnings
damper »Neptun«.
Allerede 1833 var Em. Z. S v i t z e r s B j e r g n i n g s e n t r e
pr i s e opstaaet, og dette optog ogsaa Konkurrencen baade
med Kastrup og Dragør i hele Sundet. Da senere Dampkraf-
J) Byens Forhandlingsbog 1799— 1843.
2) Overamtsretssager og Dok. til Justitsprotokollerne.
3) Hvilke Indtægter, denne Kilde har givet til Kastrup, og navnlig til
Ejerne af Kastrupværk, findes der vistnok intet Sted noget Regn
skab over,