321 / 403
317
omhyggelig ført Protokol, ca. 244,000 Rdlr. Det gennem
snitlige Antal af Bjergninger hvert Aar var i dette Tidsrum
8 å 9, og den gennemsnitlige Aarsindtægt var ca. 3600 Rdlr.
Fordelt paa tiaarige Perioder stillede Indtægten sig saaledes:
I
74
° —
49
: 23,300 Rdlr. 1770—79: 36,500 Rdlr.
1 7 5 °—59: 30,000
— 1780—89: 46,600 —
1760—69: 32,900
— 1790—99: 39,000 —
Alene i Femaaret 1800—1804 indkom 35,700 Rdlr.
I en følgende 60-aarig Periode, 1 8 1 1—70, var Gennemsnits
tallet paa Grundstødninger 13 — det højeste Tal noget Aar
har bragt var 29 i 1865 — og den gennemsnitlige Aarsind
tægt ca. 11,000 Rdlr. Fordelt paa Tiaarene stillede Indtægten
sig saaledes:
1 8 1 1—20: 133,400 Rdlr. 1841 —50: 88,500 Rdlr.
1 82 1—30: 99,200
— 1851 —60: 75,500
—
1 83 1—40: 112,300
— 1861—70: 150,300 —
Fra 1871 til omkring 1890 var Indtægten stadig stigende;
i Gennemsnit var den mindst 20,000 Kr. aarlig. Et enkelt
Aar (1888) indbragte 16 Bjergninger over 100,000 Kr. Dertil
kom Indtægterne ved de »smaa Sjou« — Ankerudførelser —
og »private Sjou«, som indbragte ret betydelige Beløb, baade
til Beboerne og til de forskellige Bykasser.
Ov e r t r æd e l s e af S t r a n d i n g s f o r o r d n i n g e n og Bjerg
ningsvedtægterne haves der enkelte Eksemplarer paa. 1793
indberettede Lodsoldermanden paa Dragør til Amtet, at der
kapredes og bjergedes paa ulovlig Maade fra et engelsk Skib,
som var strandet ved Kastrup, og Sagen overgaves til Retten.
Paa Dragør blev selve Byens Foged 1798 tiltalt for — for
egen Regning — at have sluttet Akkord med et dansk Skib
om Hjælp og modtaget 380 Rdlr. som Bjergeløn. Beboerne
og de fire Mænd anlagde Sag imod ham for Brud paa Byens
Forfatning. Fogden paastod, at han ikke kendte den og mente
sig berettiget til at slutte Akkord for sig selv. Amtmanden
tilholdt ham efter Vedtægten af 1745 — konfirmeret 1772 —
at aflægge Regnskab til. Byen for den modtagne Bjergnings
sum. Under Sagen førtes en skarp Pennefejde mellem Fogden
og Beboerne. Amtmanden forelagde Sagen for Rentekamret,