324 / 403
320
aarlig, og deraf indkom de 400 Rdlr. aarlig af Bjergningen.
1840 ejede Bykassen 16,700 Rdlr. Og derefter begyndte Ind
tægterne at strømme rigeligt ind. I Tiaaret 1845— 54 var den
samlede Indtægt 15,464 Rdlr. Og alene i Aaret 1889 var
Bykassens 4°/o: 8333 Kr. Dens kontante Formue var i Aaret
1890 62,000 Kr.
Over Udgifterne findes intet Regnskab før 1775. De væsen
ligste Udgifter var efter den Tid: Lønninger til Skriveren,
Bytjeneren, Vægterne samt en Hører ved Skolen og to Jorde
mødre1). løvrigt var der aarlige Udgifter ved Indrullerings-
sessionen, Ducører »til Byens Nytte«, — Amtsfuldmægtigen
fik en aarlig Ducør paa 30 Rdlr. — Vedligeholdelse af Byens
Brønde, Brandredskaber, B y e n s Hus, Brændsel til Skolerne,
Tørv til de Fattige osv. Paa Byens Renlighed ofredes ikke
meget. Svinene gik løse ved Husene, og Affaldet kastedes ud
til dem. 1790 blev Kongevejen brolagt, og i langsom Tempo
fulgte de andre Gader efter. I Aarene 1775 —1814 var Byens
Udgifter gennemsnitlig 558 Rdlr. aarlig; 1845—54 steg de til
5390 Rdlr. aarlig og i Aaret 1889 var de 6380 Kr., deraf
var Størstedelen Tilskud til Skolevæsenet og Fattigvæsenet.
Byens o f f e n t l i g e Ar be j de r fordeltes efter gammel Skik
mellem Beboerne »rodevis«, hvorved man undgik at svare
kommunale Skatter. Byen var inddelt i Arbejdsroder, som
hver skulde afgive 1 2—13 Mand, der efter Tur gav Møde,
naar Havnens eller Byens Arbejder, f. Eks. Vejarbejde eller
Snekastning stod paa. Hvem, der havde Fartøjer, Baade eller
Vogne, tilførte Materialerne, og en saadan Sejl- eller Spand
dag regnedes lig med visse Arbejdsdage. Undlod man uden
lovlig Grund at møde idømtes Mulkter, som afdroges i Bjerg
ningsparterne, naar disse udbetaltes. Da Hovedlandevejen var
bleven anlagt, gav Kongen (1789) Befaling til, at Hoved
gaderne i Store Magleby og Dragør skulde brolægges. Først
var det Tanken, at Vejvæsenet skulde lade dette Arbejde ud
føre, men man bestemte sig til at paaligne Beboerne det som
en Skat, der enten kunde betales eller aftjenes ved personlig
Deltagelse i Arbejdet. Lodserne og offentlige Tjenestemænd
var som Regel fritagne for saadant Arbejde; men Lodserne
x) N e e l J a n s og Madam Li i d e r s . Tidligere nævnes K a r e n S t o r k
som Jordemoder.