AmagersHistorie

sine Tillæmpelser, meget tilfælles med den, der stadig bruges

paa den hollandske

Ma r k e n , hvorfra en Del af Amager

kolonien kom. Den spidspullede Hue eller Hæt t e er den

samme, det broderede L i v s t y k k e er tildels erstattet af et

broderet Tørklæde, der hænges løst over Brystet, K l æ d e

s kø r t e t og F o r k l æ d e s k ø r t e t i forskellige Farver har

gammelt Fællesskab. De unge Piger bærer ogsaa der Haaret

i »Flætter« som et Kendetegn fra de gifte Koner. Og Børnene

er dér ligesom her klædte som voxne fra ganske smaa.

Amagerkvindernes Dragt har iøvrigt delt sig i flere Varia

tioner, ikke blot efter Arbejde, Højtid og Fest, men ogsaa efter

Bydeling. De danske Byer havde tidlig deres særlige Dragt,

som var mere tarvelig og enkel end Hollændernes; Konerne

bærer her en bredere, kyseformet Hætte, overtrukken med sort

Fløjl. Paa Dragør bæres en rød eller blaa Sløjfe paa Hættens

Puld, eftersom man er til Fest eller Højtid. Iøvrigt er Dragten

her meget lig Hollændernes. Mange »Barseloner«, bragt hjem

af Søfolkene, er her broderede til »Amagertørklæder«.

Hollænderbyens Kvindedragt varierer i To r v ed r a g t , Ki r ke -

og S ø r g e d r a g t , Hø j t i d s - og F e s t d r a g t samt B r u d e

dragt. Variationen bestaar dog mest i Hættens, Brysttørklæ

dets og Forklædeskørtets Farve, der henholdsvis er blaa, graa

eller sort, rød eller hvid med dertil svarende lange, brede,

blomstrede Silkebaand. Særligt for Hollænderkvinderne er et

»Jøp« (Forklædeskørt) med en bred Bort forneden og lagt i

fine Plissélæg; det bruges i forskellige Farver til Kirke- eller

Festdragten. Til Brudedragten hører gerne store Guldspænder

og Maller over Brystet, ofte med vedhængende Navnebogstaver.

Amagerdragten er nu desværre i Færd med at blive afskaffet,

fortrængt af den moderne, skiftende Købstadsdragt.

Amagernes

daglige L iv

var tidligere i høj Grad helliget Ar

bejdet med Jorden og dens Produkter. Og ved Siden af Jord

bruget fandt især Hollænderne ogsaa Tid til at bruge Søen

som Erhverv, medens de danske Fæstere neppe var morgen

duelige blot for at fylde i Skattekrævernes Pose. Hollændernes

Liv var bygget paa Flid og økonomisk Uafhængighed, baade

i Hjemmets og Kommunens Forhold. De levede i en Verden

for sig, hvor Hjemmet og Arbejdet var de bærende Kræfter i

Tilværelsen. Deres Dag begyndte derfor om Sommeren før