82 / 403
78
underordnet Tyendestilling; det stred mod deres Selvstændig-
hedsfølelse. Først efter den engelske Krig, der medførte megen
Indkvartering, Dyrtid og slappede Livsvaner, begyndte de at
tage Tjeneste i Staden, og Følgen heraf blev, at baade Piger
og unge Mænd begyndte at aflægge Nationaldragten.
Naar de hollandske Amagere trods en næsten daglig Be
røring med Hovedstaden gennem snart 300 Aar har kunnet
bevare deres selvstændige Kultur og Livsvaner, skyldes det et
i høj Grad konservativt Temperament, som er ægte hollandsk.
De bevarede deres Sprog og Klædedragt for at være sig selv
som et Værn for deres betryggede og frie Existens under gode
Kaar. De følte sig knyttede til deres grødefulde Amagerland,
og de har aabenbart følt sig godt tilpas her, ja lykkelige i
deres idylliske By. Man bekymrede sig ikke om den Verden,
der laa udenfor. Paa det religiøse Omraade var de trofaste,
flittige Kirkegængere
Den daglige
Levevis
var meget maadeholden, ja tarvelig og
enkel, hvad Hollænderne stadig nyder Ros for. Paa en enkelt
Dag kogte de Mad til hele Ugen, siger Thura. I en stor Ke
del lavede de paa een Gang baade »Posegrød« og »Krukke
ærter«, samtidig med de kogte Kaal og Sulemad. Grøden an
bragtes i en Pose og Ærterne i en tilbunden Krukke. Heraf
tillavedes saa forskellige Retter, som de skiftede med til alle
Ugens Dage. Denne Skik er dog nu aflagt, og Levemaaden er
den almindelige, der bruges paa Landet.
Det Maadehold, som de tidligere roses for i Nydelsen af
spirituøse Drikke, maa ogsaa siges at være et forlængst til
bagelagt Stadium. Allerede 1758 fandtes i Hollænderbyen ikke
mindre end 9 Udskænkningssteder hos Gaardmændene, som
dog kun maatte at skænke for Byens Folk. Den militære Fre
kvens og Indkvartering af Soldater paa Øen medførte dog
snart et stærkt florerende Kroliv, der især under den lang
varige engelske Krig gav megen Anledning til Drikkeri, som
man ikke senere har villet aflægge. S t e rm skriver saaledes
omkring 1830 : »Hengivelsen til Spiritus har taget en Del Over-
haand, navnlig i Sundbyerne og Magleby, hvad den hyppige
Frekvens med Hovedstaden frister til«. I Magleby, hvor der
endnu var almindelig Velstand, kunde Gaardene bære det; men
navnlig i Sundbyøster ses det, at mange maatte gaa fra Ejen