81 / 403
77
Solen stod op, og om Vinteren maatte de være paa Færde
nogle Timer efter Midnat for at komme tidlig paa Vej med
Torvelæsset, som de sent var bleven færdig med at lave til
Aftenen i Forvejen. Skulde der hentes Gødning i Staden, maatte
de være ude, før Fanden fik Sko paa. Hestenes Fodring og
Kvægets Pasning, Tillavningen af Smør og Ost krævede
megen Pasning og Renlighed ved Siden af Jordens intensive
Dyrkning. Endda fik man Tid baade til Sejlads og Fiskeri.
Men alle Hænder kappedes om at tage fat; ogsaa Kvinderne
maatte tage Del i det lettere Markarbejde, hvad dog ikke for
hindrede, at Køkken og Stue skinnede af Renhed og blanktpudset
Metal. Arbejdet var en Lyst. Og man maa sige om de hol
landske Amagere og de danske, som tog Slægtsarven op, at
de har gjort et beundringsværdigt Arbejde i dansk Landbrug.
Indenfor Hollænderslægten fandtes derfor ogsaa mange V e l
havere. Omkring 1700 ser vi, at mere end 20 af de holland
ske Gaardmænd havde Kapitaler eller Børnepenge paa Rente,
endda Summer paa 1000 og 1500 Rdlr., som var mange Penge
den Gang. I Taarnby Sogn, navnlig i Taarnby og Sundby-
vester, var kun en halv Snes formuende Gaardmænd, og de
ejede kun et Par Hundrede Daler hver. — Hjemlivet hos Hol
lænderne var grundet paa det samme Fællesskab, som gjorde
sig gældende indenfor Kommunen. De unge Folk, der giftede
sig tidligt, tog gerne Plads paa deres Forældres eller Sviger
forældres Gaarde og delte Ondt og Godt med dem, indtil de
ældre trak sig tilbage paa Aftægt, eller de gamle var døde,
for saa at overtage Styret og faa Gaarden tilskreven. Der var
ofte 3—4 Generationer samlede. Enighed og Troskab og fælles
Vilje maatte saaledes være fremherskende Træk i det daglige
Liv som i Kommunen. Ligesom uægte Børn var et næsten
ukendt Begreb, var Ægteskabsbrud meget sjældent. Giftede
man sig udenfor sin Stand, og havde man ikke Jord eller Arve
part i Byen, maatte man helst søge sit Erhverv udenfor som
Jordbruger, Haandværker eller Sømand; saaledes flyttede mange
efterhaanden til Sundbyerne eller til Dragør, hvor vi finder
Hollændere baade som Husmænd og Skippere.
Ligesom fremmede Folk og Forhold havde vanskeligt ved
at vinde Indpas i Hollænderbyen, saaledes tog Byens Folk
ogsaa nødigt Tjeneste hos Fremmede eller paatog sig nogen