89 / 403
35
forlangte Halvdelen af den Ducør, som Kongen havde givet
Schouten. Der kunde ikke tages Hensyn til deres Klage; men
det fortælles, at Kongen senere inviterede dem til at spise
Oxesteg i Ridehuset.
Tønderidningen,
der da synes optaget af det danske Sogn,
blev snart den eneste, der var tilbage af de gamle Fastelavns
skikke. Den vedligeholdtes med størst Troskab i Hollænder
byen, men de andre Byer søgte ogsaa at følge med ved at
slaa sig sammen til en Tønderidning hist og her. Snart af
holdtes den i Sundbyerne, snart i Kastrup eller Taarnby, snart
midt paa Øen — ved Nykro —, hvorfra vedføjede Billede, der
?
Tønderidning ved Taarnby efter
i
8
j o
.
synes at stamme fra første Halvdel af forrige Aarhundrede, er
taget.
Det ses, saavel paa Dragterne som paa hele Arrangementet
og Tallet paa Deltagerne, at det er de danske Bønder, der af
holder Festen.
I Hollænderbyen var man mere indrettet paa at stille et
Festtog paa Benene. Man havde baade Hestene og Rytterne
og hele Apparatet i Orden, som det var vokset frem gennem
Tiden. Der stilledes gerne en Rytter for hver af de 24 Gaarde,
som Byen regnedes til fra gammel Tid. »Tøndekongen« fra
det foregaaende Aar skulde sørge for Anretningen og Togets