90 / 403
86
Ordning; og mange Kvindehænder kappedes om at sørge for
Pynten baade til Ryttere, Heste og Seletøj, for Tillavning at
Blomster af Papir og Sløjfer af røde og hvide Baand til at
flette i Hale og Manke paa Hestene, og en »Top«, som an
bragtes paa Hovedet. Ridetøjet eller det saakaldte »Snekketøj«,
tæt besat med smaa brogede Søsnegle, blev efterset; Rytterne
skulde samles og have deres Dragter bragt i Orden. De be
nyttede selvfølgelig Nationaldragten, men uden Ydertrøje, saa
de var iført røde Veste, sorte Sussebukser, hvide Strømper,
Skjorteærmer og høj Silkehat, forsynet med en Roset og røde
og hvide flagrende Baand.
Optoget er væsentligt det samme endnu. Store Fastelavns
mandag er det de gifte, yngre Gaardmænds Tur. De rider
først en Tur gennem Byen og derefter ud til Udflyttergaardene
og til Dragør med Musikere, anbragte paa den forreste Vogn.
De to forreste Ryttere er Flagførere. Overalt har man Punsch
og Æbleskiver (Lunkens) eller Kager parat til Traktement.
Paa Dragør faar Rytterne gerne en Svingom paa Kroen med
de unge Piger, der er mødt som Tilskuere, inden Hjemturen.
Imidlertid er Tønden hejst over Hovedgaden (Møllegaden) og
»Slaget« tager sin Begyndelse med den første Rytter, der kom
mer ind.
Under Musik kommer Rytterne farende i Række og slynger
deres Knipler mod Tønden, til den sidste Stave falder for den
vordende Tøndekonges Haand. Til Musikfanfare udraabes han
og følger Gæsterne til Samlingsstedet, hvor Ballet tager sin
Begyndelse, naar Hestene er redne hjem. I gammel Tid nød
Tøndekongen visse Skattefriheder, men nu skal han kun op
føre Ballet og danse de tre første Danse med den ældste af
Byens Piger. Festen vedvarer hele Ugen, og i den Tid er der
almindelig Frihed. Alle Huse staar aabne; overalt er Punschen
og Kaffekanden paa Bordet, og man venter Besøg. Lille Faste
lavnsmandag er det de ugifte Gaardmandssønner, der staar for
Tur uden nogen synderlig Ændring i Programmet; og i Ugens
Løb har gerne Tjenestefolkene et Bal. Undertiden slaar de ogsaa
til Tønden, men under mindre højtidelige Former end Hus
bonderne.
Fastelavnsløjerne har rodfæstet sig dybt i Amagers Befolk
ning. Nu rides der næsten hvert Aar Fastelavn i de fleste Byer,
eller man holder Tøndeslagning under mere karnevalsagtigt