96 / 403
9 2
opstaa en ret talrig Husmandsklasse, som dog tildels stammede
fra indvandrede Haandværkere og Tjenestefolk. Husmændene
drev for en stor Del Fiskeri som Sideerhverv. Paa D r a g ø r
havde nedsat sig en ikke saa lille Fiskerbefolkning, rekrutteret
væsentligt af Husmandsfamilierne i de andre Byer, men ogsaa
stammende fra fremmede Steder. I Sundbyerne havde allerede
bosat sig mange Husmænd, baade jordbrugende og jordløse.
De sad paa Gaardgrundene og stammede sikkert for en Del
fra Gaardmandsfamilierne. Thi det var selvfølgelig umuligt,
at alle kunde faa Gaarde i Fæste; Tallet paa Gaardene kunde
ikke forøges; og det hændte vistnok ikke sjældent, at en Fæ
ster vandrede fra Gaarden over i Husmændenes Række.
B e b o e l s e s f o r h o l d e n e maatte derfor naturnødvendigt
udvides i Retning af Husejendomme. Medens der gennem
det 18. Aarh. fandtes 130 Gaarde paa Øen, voksede Husenes
Antal fra 215 til 450. En væsentlig Del af denne Vækst faldt
vel paa Dragør, men ogsaa en Del paa Sundbyerne. Omkring
1830 havde Øen 193 Gaarde, 76 Jordbrugshuse og 652 Huse
uden Jord, deraf 334 paa Dragør; desuden: 2 Kirker, 9 Sko
ler, 9 Møller (hvoraf 3 Oliemøller), 5 Kroer, 9 industrielle
Virksomheder og 10 offentlige Bygninger. Senere er baade
Gaardenes og Husenes Tal steget endnu stærkere, hvad nær
mere fremgaar af Byernes Beskrivelse.1)
Besiddelsesforholdene
med Hensyn til Jorden havde gen
nem det 18. Aarh. udviklet sig ganske mærkeligt. Hollænderne
var, for saa vidt de boede i Hollænderbyen, Selvejere her, me
dens de samtidig havde Gaarde i de andre Byer i Fæste. De
danske Bønder havde kun Fæsteret til deres Gaarde, og Brugen
deraf maatte indrettes paa en helt anden Maade end Hollæn
dernes Drift.
Ho l l æn d e r b y e n var da inddelt i 34 Gaarde, hvoraf 2
paa Dragør. Hver Gaard maatte ernære 2—3 Familier. Til
Gaardene hørte gennemsnitlig 60 Tdr. Land foruden Fælled
græsningen; men Familierne maatte stadig se sig om efter
mere Jord for nogenlunde at faa tilfredsstillet deres Krav til,
*) Ved Aar 1900 havde Øen ca. 2000 Ejendomme til ca. 7 Mill. Kr.Værdi.
1802 beregnedes Værdien af Amagers dyrkede Jord til 748000 Rdlr.
1830 var dens samlede Prioritetsgæld 770,000 Rdlr. foruden i° /0 Bank
hæftelse.