94 / 403
9 0
saadan Frihed tog Skriveren sig en Gang overfor den unge
Præstefrue fraTaarnby, der var ukendt med denne Skik, hvor
for hun blev meget forbavset og rødmede dybt. — Om Nat
ten fik man Risengrød. Et almindeligt Bryllup holdtes i to
Dage, den tredie Dag var det »Kokkebryllup«, og da var det
alle de hjælpende, der samledes for at blive beværtede og faa
sig en Dans inden Festens Afslutning.
Ba r s e l g i l d e r var tidligere i højere Grad end nu store Fa
miliefester, hvortil en Del af Familiernes Kreds indbødes. Sam
tidig med Barnedaaben »gjorde Moderen sin Kirkegang« og
fulgtes da gerne af Størstedelen at Byens Koner, som ofrede
med hende. Begivenheden fejredes med et Gilde i Hjemmet;
men ved dette maatte kun bydes til Middag én Dag og paa
en enkelt Ret. Overtrædelse straffedes med i Rdlr. (Ved
tægten 1 7 1 1).
Ved B e g r a v e l s e r fulgtes i tidligere Tid nogle gamle
Skikke, som dog helt er forsvundne med den hollandske Kirke
tjeneste. Saaledes holdtes en Sørgehøjtidelighed, »Wackers«,
i Hjemmet, hvor Præsten kom tilstede og holdt en Tale over
den afdøde paa Liglejet, hvorefter Sang og Lovprisning ud
øvedes, og et større Gilde afholdtes. Denne Skik afskaffedes
ogsaa i Pestaaret 1 7n , saaledes at der kun maatte bydes de
nærmeste Venner af Familien til Middag efter Begravelsen og
kun trakteres med en enkelt Ret mod 1 Rdlr. i Bøde. Efter
den Tid indfandt dog en Del af den nærmeste Familie sig for
at »brede Børe«, lægge Liget tilrette, og Præsten mødte og
holdt en kort Tale, hvorefter Familien tog Afsked med den
døde og trykkede dennes Haand, inden Liget blev lagt i Ki
sten. Naar Kisten var sat i Graven, kastede man Blomster og
Grønt til Farvel. Der var altid stort Følge, thi hele Øens Be
folkning var næsten én stor Familie, men kun den nærmeste
Del fulgte med de Efterlevende til Hjemmet, hvor der endnu
jævnlig holdtes en lille Selskabelighed efter Begravelsen.
Naar S k i f t e eller Deling holdtes, blev Schouten og Skrive
ren sammen med Arvingerne indbudte til Middag. Boets De
ling var gerne , i Orden med det samme, og det varede sjæl
den ret længe, før en ny Gren af Familien indtog den gamles
Plads. Sorgen over, hvad Døden tog, maatte ikke forstyrre
Livet. Stærkere end Døden var det praktiske Livs Krav.