95
dog at ved saadanne Forandringer ey allene svares til Vores
Amtstue den sædvanlige Fæste mend endog Vores saavelsom
Byernes Ret og Herlighed vorder reserveret«. Kongen resol
verede, at det ved den indførte Skik og Brug maatte have sit
Forblivende.1) Dermed var Selvejet i Virkeligheden indført
over hele Amager.
Jordbruget
var oprindelig ikke lidt forskelligt i det danske
og det hollandske Sogn. Hollænderne anvendte i deres Drift
nærmest det holstenske Kobb e l b r ug , hvorved Jorden dyr
kedes flere Aar i Træk vekslende med forskellige Kornsorter,
Kaal, Kartofler og Rodfrugter, hvorefter den henlaa et Aar
eller to som Græsmark Efterhaanden afløstes dette Brug at
en fuldstændig Vekseldrift, idet Jorden brugtes hvert Aar, under
tiden til to Afgrøder, ved vekslende Sæd- og Planteskifte og
ved stadig at holde den i stærk Gødningskraft.
De danske Byer vedligeholdt længe T r e v a n g s b r u g e t , en
Følge af det gamle Jordfællesskab. Bymarken var delt i Toften,
hvor Haverne laa, og forskellige Aase og Vange, hvoraf alle
Byens Gaarde havde hver sine Skifter. Disse Aase og Vange
var nemlig inddelte efter Jordens Bonitet og Nytteværdi, og
Gaardene skulde have lige Part og lige Brug af den magre
og den gode Jord, ligesom af den, der var længst borte, eller
den, der laa nær ved. Gaardlodderne var atter inddelte i Tre
vangsskifter til Brak, Vintersæd og Vaarsæd (Trevangsbrug).
Denne Driftsform brugtes endnu længe efter Hollændernes Ind
førelse i det danske Sogn. Men de danske Bønder optog efter
haanden Hollændernes Driftsmaader, saavidt det lod sig gøre
efter den Jordfordeling og Drift, som de var bundne til ved
deres Fæstetvang. De havde hverken den frie Raadighed eller
Magt over deres Jord, som Hollænderne havde, og Fæstet,
skulde, som det hed i Forordningen, vedligeholdes med sin
fulde Besætning, og »Ager og Eng rettelig dyrkes og bruges
efter gammel Skik«. Herom gjaldt der gamle Bylove og Ved
tægter. Først da Hollænderne overtog Gaardene og Tid efter
anden tilegnede sig Jorderne og nedsatte sig i de danske Byer,
førte de Driftsmaaden over i det samme Spor, som de fulgte
i deres egen By, og som var grundet paa Selvejet.
Jordbruget her undergik derved en gradvis Forvandling, idet
Bilag X III.
Amagers Historie.
y