104 / 403
100
for ringe. Det var paa den Tid kun de færreste, der havde
mere end 5
—6
Køer.
Hande l en med disse Varer foregik paa aabent Torv eller
i Portene, hvor Amagerkonerne havde deres Stader. Smørret
solgtes mest i runde Trækopper, som rummede et Par Pund.
Mælk, Fløde og Kærnemælk havde man i smaa Tønder, »Træ
flasker« eller »Bimpler«, der var egnede til Transport, selv paa
en Hesteryg. Ofte maatte man paa denne Maade transportere
Varerne ind til Kunderne, og »Flødehusarerne« fra Amager
var velkendte, naar de
slog paa Bimplen og
tøjrede Hesten ved en
Ring i Muren eller Ren-
destensbrædtet, mens de
afleverede i Husene.
Maaske var det denne
løse Handel, der øde
lagde det gode Ry, som
Amagerne (
d
: Hollæn
derne) fra gammel Tid
havde for deres Mælk,
Smør og Ost, et Ry,
som gav Anledning til,
at der oprettedes »Hol-
lænderier« mange andre
Steder i Hovedstadens
En Flødehusar fra Amager, omkr. 1800.
Omegn. I al Fald SyneS
dette gode Omdømme
ved det 18. Aarh.s Slutning at have lidt et ulægeligt Brud. I
»Oeconomiske Annaler« for 1799 (S. 268) giver Professor
C. O lu f sen et meget daarligt Skudsmaal til Amagerne sær
ligt for deres Mælk og Smør. Medens de sjællandske Bønder,
siger han, havde lært at salte deres nykærnede Smør, havde
Amagerne ikke kunnet faa dette Raffinement i Hovedet
»overalt er det unægteligt, at Kjøbenhavns daglige Consump
tion af Grønsel, Melk, Smør, aldrig kunde falde i siettere Le
verandørers Hænder end deres« . . . . »De giemme sædvanlig
deres Melk i Kobberkar, og til Salg staar den stundom langs
Rendestenen i Træbøtter overstænkede med Gadesnavs. Og