AmagersHistorie

III. HOLLÆNDERBYEN STORE MAGLEBY

SOGN

i. Beboelse og Næringsliv.

Sognets Omraade og Beboelse.

—

Ejendomsforhold.

—

B e 

siddelser i de danske Byer.

—

Udflytning.

—

Forholdet til

Dragør

—

Erhverv.

—

Krohold. — Ildebrande.

—

Fælle

dens Udskiftning.

—

Udflyttergaarde.

—

Kongelunden.

e t

hollandske Sogns

Omraade

strakte sig tidligere langs

Kysten mod Syd kun til Aflandshage—Raagaard og fulgte

derfra det nuværende Skæl langs Ryvej til Dragør—Magleby-

lillevejen. Sognets faste Areal var saaledes betydeligt mindre

end nu; men ved de efterhaanden erhvervede Græsningsrettig

heder og Fælledens Udskiftning udvidedes Omraadet til en

Linje Ira Kaagaard mod Vest til Kalvebodstrand (nu Konge

lundens Nordside) og kom derved til at omfatte ca. 3600 Tdr.

Land, iberegnet Dragør, men foruden dets Andel i Saltholmen.

A f dette Areal var endnu ved 1800-Tiden knapt en Tredie-

del opdyrket. De to Trediedele laa som Fælled og Overdrev,

benyttet til Græsning. A f Fælleden indtoges 1813 N y v a n g

paa 170 Tdr. Land til Opdyrkning, og senere er efterhaanden

den langt overvejende Del taget under Plov.1)

Den gamle B y m a r k bestod 1688 af 4 Tofter eller Haver,

18 Vange eller Indelukker samt 10 Aase. Agermarkerne med

tilhørende »Engbond« var inddelte i 34 Gaardjorder paa de

forskellige Aase, der havde følgende Navne: Bu s k e a g e r Aas,

Omkring 1900 var det opdyrkede Areal ca. 2200 Tdr. Ld., 305 Tdr.

Ld. Skov og uopdyrket ca. 900 Tdr. Ld. Byggegrunde. Haver, Hegn,

Veje o. s. v. udgør ca. 200 Tdr. Ld.