AmagersHistorie

I I I

Men endnu omkring 1800 svarede dog Hollænderne Skat af

over 1000 Tdr. Land med 174 Tdr. Hartk. i Taarnby Sogn.

Størstedelen var liggende under Maglebylille og Tømmerup,

men ogsaa under Skelgaarde, Viberup og Ullerup laa en Del,

ligesom meget af Ladegaardsmarken var tilkøbt. 1830 havde

det »danske« Areal 1 1 1 Tdr. Hartk., og endnu 1910 var det

390 Tdr. Land. Deraf var den største Del af K o n g e n s Enge,

der tidligere laa til Ladegaarden.

Ogsaa under Udskiftningen afvikledes mange af disse aparte

Ejendomsforhold. Samtidig med Fælledens Udparcellering re

guleredes Marklodderne. Man maatte først udregne hver Mands

Hartkorn, derefter slaa al Byens Jord sammen og atter beregne

og udskifte, hvad hver især kunde tilkomme efter Bonitet og

Areal. De gamle Gaardnumre forsvandt, og alle Ejendomme

fik nye Løbenumre, der dog ikke svarede til de nuværende

Matrikelnumre, som indførtes ved Matriklen 1844.

Udflytningen

fra Hollænderbyen til de andre Byer fandt

gradvis Sted gennem hele det 18. Aarh. Efter Pesten 1 7 1 1 blev

mange Gaarde ledige, og dette gav Stødet til den første større

Udflytning. Det var fra Begyndelsen af en ikke ringe Over

vindelse fra Hollændernes Side at flytte ud fra deres By og

tage Gaarde i Fæste, yde Ægt og give Afkald paa de Privi

legier, der endnu væsentligt adskilte det hollandske og det

danske Sogn fra hinanden. Men da mange af deres udenbys

Jorder ellers vilde blive inddragne, maatte de følge denne Ud

vej. løvrigt opløstes kort Tid efter et af de vigtigste Privi

legier, Skatteprivilegiet, og det varede ikke længe, før Fæste-

maalet ophævedes, og samtlige Fæstegaarde overgik til at være

Selvejendom. Dermed var de væsentligste Hindringer for Ud

flytningen ophævede, og den gik rask fremad. I 1770erne var

Halvdelen af Gaardenes Ejere i de danske Byer Hollændere,

d. v. s. bar hollandske Navne. Og det viser sig, at det var

særligt de nærmest liggende Byer, hvorunder de tidligere drev

den meste Jord, de havde indtaget. Her var langt det over

vejende Tal af Ejerne Hollændere, der enten boede i Byerne

eller var Medejere og Interessenter i Gaardene. Ved Udskift

ningen efter 1800 fik Parthaverne saa deres Parter udviste som

Ejendom.

Den første Udflytning fandt egentlig Vej til Dragør, der

Amagers Historie.