AmagersHistorie

i i

Dragørboerne ikke saa mildt til, at disse Penge gik deres Dør

forbi, og at de søgte at fortrædige Hollænderne i at komme

til Fadet blandt andet ved at unddrage dem Underretning om

Grundstødningerne og ved at slutte Indskrivningen af Bjerg

ningsdeltagere, inden de var mødte. At der paa den anden Side

ogsaa var Misundelse blandt Hollænderne, faar vi et Indtryk

af gennem følgende Bemærkning, som Skriveren paa Dragør

har tilføjet i Bjergningsbogen efterAfslutningen af Aaret 1750:

Staa D ragør ved Herrens Hjælp, agt Ingens skæve Øye,

Med det m is u n d te Brød vi osvil lade nøye.

Inden Dragørboerne fik Magt og Myndighed til at ordne

deres Sager, vedtage og faa Sanktion paa deres egne Ved

tægter, stod de under Hollænderne, som de ikke maatte »ud

trænge« fra Skibssjouene. De skulde svare Skatter til Hol

lænderbyen og var underkastede dennes Love og Vedtægter i

næsten alle Forhold. Dette avlede selvfølgelig Misnøje og Strid,

som udviklede Dragørboerne til at staa paa egne Ben. Da de

fik deres egne Vedtægter, fastsloges det snart, at kun Folk,

som havde By e n s Re t t i gh e de r , maatte gaa til Skibs, og

senere (1829) tilføjes der, at »Bønderkarle og Landfolk«, selv

om de havde Byens Rettigheder, kun skulde have halv Mands

part i Delingen mod de, der var søvante. Nu behøvede Dragør

boerne ikke mere at lade sig nøje med »det misundte Brød«;

nu havde de det for sig selv. Og ved Schoutjurisdiktionens

Ophævelse blev de ogsaa i retslig Henseende uafhængige af

Hollænderne, ligesom de allerede ved Kommunalordningen

1803 havde faaet deres egen selvstændige Skatteordning og

ved Købet af Fælleden og Engene 1810 kunde faa græsset

deres Køer og Heste og faa Ler til deres Huse uden at skulle

spørge Schouten »om Forlov«.

Erhvervslivet

i Hollænderbyen, hele dens Produktionsfor

hold, samlede sig med Tiden mere og mere om Jordbruget,

Jordens Udnyttelse til Torveproduktion. Alle de sidestillede

Indtægtskilder, som Byen før havde: Aaleflskeri, Hesteavl,

Handel og Søfart, ebbede ud Tid efter anden. Men Jorden

krævede alle Beboernes Kræfter og Flid, og de forøgede dens

Ydeevne og derved deres økonomiske Udbytte af den. Hvil

ken Betydning de ovennævnte Indtægtskilder har havt for