116 / 403
1 1 2
ganske vist hørte under det hollandske Sogn, men dog snart
udskilte sig som en særlig Kommune. Allerede i det 17. Aarh.s
Slutning begyndte Hollænderne at flytte til Dragør (ud over
de to hollandske Gaardmandsfamilier), og søgte deres Næring
paa Søen. Efter 1700 var denne By begyndt at gaa fremad
som Søfartsby, og baade Fiskeri og Bjergning gav undertiden
lønnende Erhverv. En Del af Hollændernes overflødige Ung
dom, der ikke kunde bane sig Vej som Gaardmænd eller ved
Giftermaal forsaa sig mod Standstraditionerne, havde den Ud
vej at fare til Søs; og Dragør blev da gerne deres Tilflugtssted.
Allerede 1747 fandtes her 80 Smaaskippere og Baadeejere,
og deraf havde de 30 hollandske eller hollandsk-blandede Navne.
Her tog Hollænderne ogsaa Del i Haandværk og Bjergning og
forplantede sig længe før Beboerne i selve Hollænderbyen
baade med de danske Amagere og enkelte indvandrede Jyder
og Sjællandsfarere. Slægtskabsbaandet med Hollænderne holdt
i alle Tilfælde ikke meget fast. De gamle Divergenspunkter
mellem de to Byer spores stadig i det private som i det kom
munale Liv.
Forholdet til Dragør
var stadig det, at Hollænderkommu
nen drog denne By mere og mere ind under sin økonomiske
Interessesphære. Kommunens Schout, der ogsaa var Øvrighed
og Overfoged for Dragør, søgte — ligesom hans Scheppens —
at drage de flest mulige Indtægter i Form af Skatter og Næ
ringsafgifter ind under deres Omraade. Dragørboerne maatte
saaledes tage Del baade i Hollændernes Ekstraskat og Grund
skat og svare Græsningsafgifter og Kirkeafgifter til dem samt
give dem samme Ret og Adgang til Bjergningsindtægterne,
som de selv havde i Kraft af deres Havn og Søfartsmateriel.
Det var derfor ikke underligt, at Dragørskipperne fratog
Broderparten af Bjergningerne som Læsteparter til deres Skibe.
Saa snildt indrettedes det, at man stadig forhøjede Afgiften af
Bjergningssummerne til Dragør Bys forskellige Kasser for at
gøre Mandsparten saa lille som muligt ved Delingen. Det ses
af Bjergningsbogen, at der stadig tilfaldt Hollænderbyens Folk
ikke ganske faa Mandsparter. 1742 fik de t Ex. af en Bjerg
ning, der indbragte 1200 Rdlr., 81 Parter, som beløb sig til
129 Rdlr., 1746 tilfaldt der dem af en Bjergning, der indbragte
3400 Rdlr.:, 62 Parter, ialt 280 Rdlr. Man forstaar godt, at