vel betale klækkelige Bøder.1) Derefter synes Kroholdet op
hørt, indtil det i Ly af Foreningsfriheden vandt Fodfæste, og
endelig 1907 legaliseredes det ved en Næringsbevilling.
Større
Ildebrande
har flere Gange hærget Byen. Hverken
i dens Ydre eller i Boligudstyret er der ret meget tilbage, som
minder om dens hollandske Ophav. Den ejer intet Arkiv, og
der er ikke bevaret stort af skriftlig Overlevering fra dens
kommunale og retslige Forvaltning; selv Retsbøgerne og alle
Retsdokumenter er gaaet tabt ved forskellige Ildebrande. Naar
undtages Kirkebøgerne, der heldigvis er bevarede lige fra 1640,
findes der kun lidt al historisk Materiale i Landsarkivet om
Byens indre Forhold.
Under Svenskekrigen (1658) brændtes hele Byen af Fjen
den. Kun 28 Aar efter, 31. Maj 1685, brændte under en Storm
en stor Del af den, hvorfor Beboerne fik eftergivet 3 Aars
Landgilde af Ladegaardsmarken — 200 Rdlr. aarligt — som
Hjælp til deres Gaardes Genopførelse. Og i Aaret 1700, den
28. Oktbr, indtraf atter en stor Ildsvaade, hvorved Halvdelen
af Byen gik op i Luer. 43 Gaardmands- og 7 Husmands
familier mistede A lt: Besætning, Avl, Indbo og kontant For
mue. De ansøgte Kongen om Hjælp og fritoges for en stor
Del af deres Skatter i to Aar, 7—800 Rdlr. — 1733 brændte
igen en Del af Gaardene, og Ejerne fritoges for Kontributions-
afgifter i to Aar samt for Told af de indførte Bygningsmate
rialer til Genopførelsen. Størstedelen af disse Materialer ind
førtes ad Søvejen til Dragør, saaledes en Del Mursten, 110
Tylter Brædder, 1239 Traver Langhalm, 19,000 Tækkekæppe
m. m.
Endnu efter disse Brande synes bibeholdt meget af den
gamle hollandske Almuestil og Byggemaade. Gaardene bestod
af fire sammenbyggede Længer af Bindingsværk, og Stuerne
indrettedes og møbleredes endnu under stærk Paavirkning af
den gamle Boligstil. Først henimod Slutningen af det 18.
Aarh. spores en Blanding, idet særlig Bohavet da minder stærkt
enten om Hovedstadens Borgerhjem eller den almindelige
Landalmue paa Sjælland; og da de ældste Gaarde, der nu
findes, stammer fra den Tid, er de ældre Bygningsformer, hvad
Indbo og Boligudstyr angaar, saa at sige helt forsvundne. Den
Kane.
Brevb. 1791, 140.