112 / 403
var 1718: 2 Smede, 3 Snedkere, 1 Tømrer, 1 Skræder, 1 Sko
mager, 1 Bødker og 2 Vævere. De nød ikke Del i Byens
Rettigheder. Det var forbudt dem at udtappe nogen Slags Drik;
de maatte hverken eje Stolestader i Kirken eller have Part i
Byens Jord, Eng eller Havetofter. Hvad der ved Arv maatte
tilfalde dem deraf, fik de Lov at beholde, saa længe de boede
i Byen og svarede deres Skatter, men efter deres Død skulde
det ved Køb tilfalde Gaardene igen. Byen havde ikke mindre
end 250 Ildsteder.
Under den sorte Pest
1 7 1 1 gik det stærkt til
bage medBefolkningen,
hvoraf henved en Tre-
diedel døde. Omkring
1740 havde den dog
atter 80 Gaardmands-
familier, alle »holland
ske Decimanter«, samt
21 Haandværkerfamili-
er. De 50 af Gaard-
mændene var formuen-
de og velstillede, og de
andre havde saaledes
Arv i Vente.
Endnu omkring 1800
var Gaardenes Tal kun
36. Enkelte af Ejerne
drev stadig Skippernæ
ring. 1830 var Tallet
steget til 42. Gaardene var da ret ulige i Størrelse: 2 havde
over 10 Tdr. Hartk., 19 mellem 6 og ioTd r., 21 under 6 Tdr.
Til en 6 Tdr. Gaard hørte ca. 50 Tdr. Land, deraf dyrkedes
Halvdelen med Korn, en Fjerdedel med Haveurter og Kartof
ler, en Fjerdedel brugtes til Græs og Hø. Der holdtes gerne
4 Heste, 8—10 Køer, 10 Svin og Faar. Senere indskrænkedes
Kreaturholdet, og Havebrugsarealet udvidedes. Der fandtes end
videre (1830) 12 mindre Jordbrug, »Selvejerhuse«, hvis Ejere
hovedsagelig boede ved K r i nk e l g a d e og paa »Fælleden«
i den vestlige Bydel »Strøby«. De 17 jordløse Huse beboedes
io8
Gaardparti fra Slutningen af det 18. Aarhundrede.