oven i Købet bestaar den halv af Vand.1) Deres Behandling
af Smør er ikke synderlig renligere og desuden er det meget
maadeligt. Det bedste Amagersmør vilde i London sælges i
det mindste Vs ringere end det, som der indbringes fra Landet«.
Nogle Aar efter blev de Mejeriindretninger, som Amagerne
havde paa Saltholmen, ødelagte under den engelske Krig. I
mange Aar turde man ikke føre Kvæg paa Holmen, og Virk
somheden maatte derfor selvfølgelig ophøre. Da Krigen var
forbi, manglede man Penge baade til at købe Køer for og til
Husenes Genopførelse. 1836 dannede dog nogle Gaardmænd
i Taarnby Sogn en Sammenslutning for at søge at genrejse
dette Erhverv. De sendte 30 Køer derover og fik indrettet
nogle Hytter; men Tiden og Forholdene havde da forandret
sig saaledes, at Forsøget opgaves.
I det Hele tabte Mælkeproduktionen paa Amager sig snart.
Endnu i 30erne ansloges den til ca. 32,oooTdr. aarlig, og deraf
solgtes 29,000 Tdr. i Staden. Men Høkere og Mælkehandlere
satte sig imod, at Handelen dreves som tidligere, fra Gader
og Stader i Portene, hvor Grøntsagerne forhandledes. Afsæt
ningen paa Torvet var ikke tilstrækkelig. Et Andragende til
Kancelliet om at faa den gamle Rettighed til Gadehandel for
nyet, blev ganske vist bevilget, men Høkerhandelen med Mælk
og Fløde havde faaet et saadant Indpas hos Stadens Befolk
ning, at Amagerne ikke kunde optage Konkurrencen med den.
løvrigt skriver S term om dette Æmne: »Amagernes Mælk
anses derhos ikke at være saa god som andre i Omegnen af
Staden boende Landsbyfolks, dels fordi de fodre meget med
Bærme, dels fordi de stedse gemmer den i Messing- og Kob
berkar. En Gaard paa 8 Tdr. Hartk. holder sædvanlig 16 til
20 Køer og andre Gaarde i Forhold dertil. Man fodrer med.
Bærme, Mask, Hakkelse, Hø, Kartofler og om Efteraaret og
Vinteren med visne Kaalblade og uafsat Kaal. Nogle af de
bedste Malkekøer holdes paa Stald om Sommeren«.
Torvehandelen
havde da gennem 300 Aar været en af
Amagernes faste og vigtigste Indtægtskilder. Den skiftede nu
101
x) V i mindes her et Sted i »Perspektivkassen«, hvor H e n r ik H e r t z
skriver:
Man har et Ordsprog, som Ingen forkleiner,
Paa Amager malker man helst, naar det regner.